Hjem

Problemet Brexit

Problemet Brexit er svært og muligvis uløseligt. Det grundlæggende problem er, at man (the Establishment) i sin naivitet har udskrevet en folkeafstemning om Storbritanniens fortsatte EU-medlemskab – og så har folket »stemt forkert«! Oven i købet har politikerne på forhånd udtalt, at de vil respektere udfaldet af denne folkeafstemning. Og det selv om man ikke var sikker på resultatet.

Det bedste havde naturligvis været, at en folkeafstemning slet ikke havde været nødvendig. Det næstbedste ville have været, hvis folkeafstemningen havde været således tilrettelagt, at resultatet havde været som ønsket.

Nu står man i stedet med den opgave at undergrave folkeafstemningen ved at hævde, at Vladimir Putin, Hans Sataniske Majestæt, personligt har støttet et leave. Og at forskellige skumle pengemænd også har støttet leave. Godt nok er Putins medvirken foreløbig ganske udokumenteret (og derfor et faktum, man ikke diskuterer). Og godt nok var der absolut ingen mangel på skumle pengemænd og udenlandske »statsmænd«, der støttede remain. Men hensigten helliger løgnen.

Den næste tid vil byde på forsøg på at gennemføre det politiske kunststykke at afvise resultatet af folkeafstemningen på en sådan måde, at et flertal af de britiske vælgere tror, at de er blevet hørt og at afstemningsresultatet er blevet respekteret. At de selv altid har elsket EU og dets skatteål/formænd. At de selv skam stemte for et remain, selv om de måske ikke gjorde det. Fortiden er plastisk, meget plastisk. Men man vil helst ikke rirkere, at nogen føler sig kørt over af EU-tilhængerne. Som det skete i Danmark 18. maj 1993. Måske kan man tilsætte LSD til øllen? LSD gør det nemmere at nyde at blive taget røven på.