Det er forbudt at hylde terror, udtrykket er vist “billige” terrorhandlinger. Det er nok meget fornuftigt, der er ingen grund til at opfordre til mere af samme slags.
Hamas-folks angreb på civile israelere d. 7. oktober 2023 er en sådan handling, der ikke kan forsvares. Nedslagtning af civile er modbydelig.
Angrebet kan godt forklares ved at henvise til den israelske besættelse af områder, der ikke var afsat til Israel i 1948. Ved Israels stadig udvidelse af eget territorium på bekostning af palæstinensere. Ved konstante overgreb, tortur, drab og chikane mod palæstinensere, der kommer i vejen for de israelske bosættere. Bosættere er et alt for pænt ord, da der er tale om israelere, der permanent besætter andre menneskers land. Dette støttes af den israelske stat og det israelske militær.
Israels ideologiske grundlag er en gudgiven ret til et geografisk område, uanset at andre også bebor området nu. Det sker også med henvisning til europæiske jøders rædsomme skæbner under nazismens styre i og uden for Tyskland. Zionismen var som ideologi opstået lang tid før, Hitler kom til magten, men behovet for et område/en stat, hvor jøder kunne føle sig sikre, var meget konkret i 1945. Men hvorfor skulle det så gå ud over palæstinenserne?
Israels adfærd har presset flere og flere ud i desperat fortvivlelse. At nogle reagerer ekstremt, er til at forudsige. Som John Milton (engelsk forfatter) lader de faldne engles leder sige: What reinforcement we may gain from hope, If not what resolution from despair. Det er ikke første gang, det bliver næppe sidste gang. Uanset hvor meget Israel bomber, dræber, ødelægger.
Demonstranter fordømmes under et, fordi nogle skal have råbt Palestine shall be free, From the river to the sea. Altså at jøderne i Israel skal fjernes. Men den israelske politik er jo præcis den samme med den ene forskel, at det er palæstinenserne, der skal fjernes.
Drab på civile skal fordømmes. Men det kommer åbenbart an på, om det er civile israelere eller civile palæstinensere. At antyde at mennesker er mennesker, kaldes med stor patos for “historieløst” af vor statsminister. At 30.000 myrdede er “bedre” end 1200 myrdede. Man må ikke hylde drabene på de 1200, men man er forpligtet til måske ikke at hylde men i hvert fald til at billige drabene på de 30.000. Ellers er man historieløs. Og skal bringes til tavshed med trusler.
Israel har ret til selvforsvar, siges det. Men det, der foregår lige nu, har intet med selvforsvar at gøre. Det er en grum massakre, forbryderisk drab på en befolkning med henvisning til, hvad en mindre gruppe Hamas-folk gjorde.
Og har Israel overhovedet nogen ret til selvforsvar? Det er Israel og “bosætterne” (besætterne), der er aggressoren. Det er israelsk politik, der har bragt den nuværende situation frem. At hævde at en aggressor skulle have ret til selvforsvar mod ofrene – mod folkene i besatte lande, har vi hørt mange gange før. Kolonister har hævdet denne ret, når de skød afrikanere ned i hobe. Når de mejede kinesere ned. Når indianere blev anset som omrejsende voldsmænd og myrdet. Ofte ganske uprovokeret. Når herrefolket ikke kunne få folk til at flygte eller dø hurtigt nok “af sig selv”.
Det forbandede er, at det stort set altid er de uskyldige og sagesløse, der lider mest. Uanset om de lever i Palæstina, i Israel eller for den sags skyld i Danmark. Uanset kultur eller religion.