Hjem

Sidste

Populære

RostaVinduet - Forsiden

Hvorfor er Skat så pedantiske?

Hvis man bare har en lønmodtagerindkomst og standardfradrag, så mærker man meget lidt til Skat. Men har man »underlige« indkomster eller ualmindelige fradrag, skal man være forberedt på at slås om hvert et lille beløb. Er man en »rigtig« kunstner, der kan trække oliefarven fra året efter, eller er man en »fusker«, der ikke kan overføre en tube oliefarve? En tube oliefarve kan faktisk holde længe, så tuben kan være købt, året før man får solgt sit maleri. Fradrag på faglitteratur eller vinduespyntning udløser kampe, der minder om Stalingradkedlen. Har man nu »misbrugt« udstyr ejet af arbejdsgiveren eller firmaet? Får man et tilskud som enlig, selv om en fremmed person har overnattet indtil flere dage på ens bopæl?

Der er to muligheder for, hvorfor Skat og andre offentlige myndigheder er så nidkære:

1) Ved at udvise omhu og nidkærhed kan man rædde onde mennesker fra overhovedet at tænke på at snyde i skat.

2) Ved at udvise unødigt pedanteri kan man indgive den brede naive befolkning det indtryk, at der er styr på tingene. At samfundet er retfærdigt.

Jeg tror ikke på den første mulighed. Skat har udviklet sig til et røgslør over systematisk og storslået kriminalitet. Store firmaer betaler den skat, de selv synes. Tilsyneladende er der flere transnationale firmaer, der i årevis har drevet virksomhed i Danmark uden at tjene en krone på det, udelukkende fordi de er så gode af sig. Og andre folk har hævet penge, faktisk milliarder af kroner, uden noget grundlag eller dokumentation. En svindel som burde være opdaget for lang tid siden ved en kontrol (det giver man så tyskerne skylden for, selv om det vist ikke er rimeligt).

 

Really easy

Vi har kendt til industrielt design i mere end 100 år. Nogle ad de ypperste hjerner, som menneskeheden har kunnet mønstre (resten laver våben og skattefinter), har forsket, uddannet og eksperimenteret med, hvordan »ting« skal se ud for at fungere godt og være lette at bruge. Måske ikke for alle, men for langt de fleste. De har bygget videre på mange tusinder af års civilisatorisk udvikling.

Alligevel sidder jeg tit og tænker, når jeg kører med bussen: Gad vide hvilken hjerne, der har besluttet, at STOP-knapper skal være diskrete (dvs. svære at få øje på) og helst skal anbringes så højt oppe, at børn og små voksne ikke kan nå dem?

I andre busser er tingene i orden. Knapperne sidder lavt og er i kraftige farver, rød og gul.

Det er ikke rocket science. Desværre ikke!

 

Flygtninge

Der er ingen tvivl om, at det store antal flygtninge i verden er et problem. Ikke mindst for flygtningene selv. Dernæst er det et stort problem for de nabolande, der tager imod langt de fleste af dem, ofte i meget store tal. Endelig synes de at være et påfaldende stort problem for politikere i de rige lande, de lande der fremstår som det største eller sidste håb for en fremtid. Både for dem der flygter fra vold, og dem der flygter for at få en bedre fremtid. Det anses for små problemer, hvis lande i Mellemøsten/Lilleasien skal tage mod mange hundredetusinde flygtninge, mens vor civilisation står foran sin snarlige undergang, hvis Danmark skal tage imod 500.

Der er vel tre måder, man kan håndtere flygtningekrisen på:

Læs mere…

 

Holger

Der er det sagn fra gamle dage, at i en atomsikker bunker et sted i Nordsjælland, ikke så langt fra Kronborg, førhen kaldet Krogen Slot, ligger en vældig kriger, Holger Danske, i kunstig dvale eller koma, holdt i live af maskiner. Engang, når landet stander i våde, virkelig i ulykke, når gudløse russere har jævnet alt med jorden, da skulle maskinerne vække Holger. Og han skal stige op fra sin bunker.

Men sagnene fortæller ikke, hvad i alverden Holger så vil gøre ved dét?

 

Moderne museer?

Jeg vågnede fra en ond drøm forleden: Politikerne havde endnu en gang besluttet, at de gammeldags museer var alt for dyre, og at pengene kunne bruges bedre på skattelettelser. Så man havde besluttet at omfavne den moderne teknologi helt og fuldt.

Alle betydelige udstillede genstande skulle 3D-skannes i høj opløsning. Disse 3D-gengivelser ville så, mod et meget beskedent beløb, blive gjort tilgængelige på ”nettet”, så folk kunne gå rundt i Virtual Reality og se på genstandene fra alle vinkler – uden at blive generet af kustoder eller andre museumsgæster og uden at behøve rejse til de byer, hvor museerne lå.

Museerne kunne derpå lukkes, bygningerne eller grundene sælges til spekulanter, der ville bygge højhuse med caféer i stueetagen. Og alt skramlet på museerne kunne bortskaffes. De bedste genstande skulle sælges til saudiske prinser og andre rige folk, der forstod at værdisætte dem. Personalet, herunder alle forskerne, kunne fyres. Og de mange penge, man kunne spare eller få ind, skulle naturligvis gå til skattelettelser (og refusion af udbytteskat). Det gamle lort, der ikke kunne sælges, skulle bruges som opfyldning under nye motorveje.

Og så var det, jeg kom i tvivl om, det nu også havde været en drøm?

 

Persondataforordningen

Remember, remember, 

the 5th of November

The Gunpowder Treason and plot;

I know of no reason 

why Gunpowder Treason

Should ever be forgot.

 


Nå ikke? Du har nok ikke hørt om GDPR og retten til at blive glemt?