Hjem

Sidste

Populære

RostaVinduet - Forsiden

Dysfunktionalismen

Da den industrielle revolution begyndte at tage fart i midten af 1800-tallet, var et af resultaterne (som formålet var) en strøm af relativt billige, masseproducerede varer. Mange af dem var af støbegods: ovne, komfurer, kødhakkemaskiner, symaskiner, elevatorstole, bybænke, gelændere (den med griffen), gadelygter, støbejernskors, haveborde … Karakteristisk for mange af disse varer var, at de blev dekoreret i en underlig nyrokoko-stil. Der var snørkler og forgyldninger (dvs. guld var det ikke, industrien skabte også guldbronzen – fine messingflager rørt ud i lak), underlige komplekse mønstre, griffer og løvefødder (nogle syntes gravet ud af Pompeii) og overføringsbilleder med fornemt tryk, mønstre og firmanavne. Det blev mere og mere påklistret, vulgært og billigt.

Læs mere…

 

Denke daran …

Denke daran. Das Abhören ausländischer Sender ist ein Verbrechen gegen die nationale Sicherheit unseres Volkes. Es wird auf Befehl des Führers mit schweren Zuchthausstrafen geahndet.

Sådan en tekst forventedes tyske statsborgere at have monteret på deres radio (mørkorange sedler, der kunne smyges om skalaknappen, blev uddelt til folket). For udenlandske sendere bragte fake news og undergravede den nationale sikkerhed.

So war's damals.

Den danske regering vil give PET en ekstra bevilling på 43 millioner for de næste fire år, lige som FE også skal styrkes. Pengene skal bl.a. bruges til at bekæmpe russisk misinformation og indblanding i dansk politik, herunder det folketingsvalg, der truer inden for det næste år. Hvad det hele konkret går ud på, kan man ikke fortælle.

Læs mere…

 

En hypotetisk virksomhed

Teknomaner og journalister forestiller sig en nær fremtid, hvor parforhold er erstatet af sex-robotter. Så jeg forestiller mig følgende sagt i en nær fremtid nær dig:

Not tonight, dear. I have an update. 

 

Helvede eller paradis på jord?

Højrefløjen, som sjovt nok er en meget religiøs højrefløj, har altid forbandet venstrefløjen for at ville spille Vorherre og skabe et paradis på jord. Dette er ifølge dem umuligt (fordi mennesket pr. definition er syndefuldt osv.) og vil altid føre til skabelsen af et helvede på jord. Se blot på Pol Pot og Stalin!

I stedet skal menneskene bøje nakken, lide tålmodigt og se frem til at høste vores velfortjente løn i Himlen – efter vi er kreperet. Vil vi ikke det, kan de godt sørge for, at vi kreperer noget hurtigere!

Så mens vi måske ikke døjer med Pol Pot, så er der stadig arbejdsløshed, overbelagte sygehuse/ventelister (især i psykiatrien), dårlige/for få boliger, dårlige skoler, forurening, krig … Men vi skal være taknemmelige, for andre har det værre end os. Vi skal være så taknemmelige, at vi accepterer, at tingene bliver værre – til gengæld for skattelettelser til de rige.

Er der sprøjtegift i drikkevandet, så må vi acceptere, at den private ejendomsret til jorden er vigtigere for de få, end rent vand er for resten. Desuden kan vi ikke vide, hvor farligt vandet er. For luften og maden er også forgiftet. Så dødsårsagen, når vi engang stiller op ved ventelisten foran Perleporten, er nok, at vi ikke har motioneret nok. Så kan vi lære det!

Men er problemet ved at ville skabe et paradis på jord ikke, at vi kan komme til at genere andre mennesker, når vi vil gøre tilværelsen bedre for de mange? Vi kan jo komme til at genere de rige – de rige svin. Derfor skal vi ikke kræve ind her på jorden, men samle os skatte i Himlen og lade de rige samle og nyde skatte her på jorden.

Sjovt nok bliver Jesus citeret for (Matthæus 19,21), at de rige bør give deres rigdom til de fattige (man skal dog ikke tro på alt, hvad man hører). Men hvis de rige ikke vil det, så kan vi tage selv.

 

Hvorfor vi IKKE lever i en simuleret verden

Ret kort efter man fik bygget de første computere, skrev en science-fiction forfatter, Daniel F. Galouye (USA) en historie om en simuleret verden med simulerede mennesker. Historien, Simulacron-3, er fra 1964, og fortæller om et firma, der har udviklet en simulator, hvori man kan afprøve forskellige politiske og markedsføringsstrategier på simulerede mennesker – i stedet for at plage rigtige mennesker med uendelige markedsundersøgelser. I modsætning til Matrix-filmene, hvor rigtige mennesker lever i en simuleret verden, er beboerne af denne verden også simulerede »enheder« med en simuleret bevidsthed. De ved ikke selv, at de ikke er rigtige.

Forskellige mystiske hændelser i simulationen og i firmaet bag den, får en af videnskabsmændene til at ane, at den virkelige verden måske slet ikke er virkelig, at den også kan være en simulation. Historien er filmatiseret to gange: Under titlen Welt am Draht af Fassbinder og som 13. Etage af Josef Rusnak. Fassbinders udgave giver, trods den noget bedagede teknik, langt den bedste fornemmelse af mystik og uvirkelighed.

Historien har, sammen med gamle filosofiske problemer tilbage til Platons tænkte lænkede hulemennesker og diskussioner om erkendelsens mulighed og materiens primat eller ej, sat tanker i gang hos flere mennesker.

Vi har længe haft ganske avancerede simulationer, der kan afvikles på de stadigt mere kraftfulde hjemmecomputere. SimCity var en af de ældste, den er blevet fulgt af spil som The Sims, hvor man kan se og manipulere med de enkelte figurer, og forskellige strategispil, hvor modspillerne kan være »kunstige intelligenser« af varierende styrke. Hvad nu hvis figurerne i The Sims i stedet for en banal spilleintelligens (på niveau med en kakerlak) havde en veludviklet intelligens og en (simuleret) bevidsthed? Ville de opdage, at deres verden ikke var virkelig? Og hvordan ville de reagere på denne erkendelse? Hvordan ville vi?

Læs mere…

 

En konspirationsteori

Som de fleste har bemærket, er Tyrkiets store mand p.t., Erdogan, på kant med USA's store mand p.t., Trump, og i øvrigt er han også på kant med NATO, som Tyrkiet er medlem af. Til gengæld er Erdogan ikke helt upåvirket af russisk charme repræsenteret ved den store mand med bar overkrop. Hvordan er den situation opstået?

Det følgende er en hypotese baseret på et fåtal af fakta og en forfærdelig masse gætterier, som alle sammen kan være forkerte. Det er derfor heller ikke meget mere end skitsen til en agentroman. Måske?

Den 24. november 2015 nedskyder Tyrkiets militær et russisk SU-24 angrebsfly, der angiveligt har krænket tyrkisk luftrum en lille smule. Russisk militær er i Syrien for at støtte Assad mod forskellige mere eller mindre charmerende grupper af oprørere, og Tyrkiet er som loyalt NATO-medlem imod denne støtte, men endnu mere imod visse NATO-landes støtte til kurdiske militser, der bekriger nogle af de værre oprørsgrupper – uden dog at være allierede med Assad. En speget situation.

Den 15. juli 2016 forsøger dele af det tyrkiske militær at afsætte Erdogan ved et kup. Kuppet bliver ikke fordømt af visse større NATO-lande, i hvert fald ikke før at kuppet helt sikkert er ved at bryde sammen. Og det bryder sammen i løbet af nogle timer. Det har meget beskeden opbakning, det synes at være sjusket planlagt og udført, og det hele er noget underligt rod. Soldater, der skal være kuppets fodtusser, opgiver ret hurtigt og pakker sammen. Nogle officerer stikker af til Grækenland.

Læs mere…