Hjem

Sidste

Populære

RostaVinduet - Forsiden

Om retssagen mod Claus Hjort Frederiksen

Medlemmer af Folketinget kan ikke uden videre tiltales og retsforfølges. Før dette kan ske, skal medlemmets immunitet ophæves af Folketingets medlemmer. Meningen er, at en politiker ikke skal kunne forfølges af regering eller myndigheder. Hvis immuniteten skal ophæves, skal sagen være så alvorlig og så godt belyst, at det er indlysende, at en sag må køres.

Mange siger, at det normalt er en ekspeditionssag. Man må have tillid til myndighederne. Men et stort moment af mistillid til myndighederne bør være en del af det politiske arbejde. Myndighederne skal vide, at de ikke kan slippe afsted med alt. At politikere og almindelige borgere kan følge med. Der kan så være nogle oplysninger i f.eks. personsager, der ikke behøver oplyses. Men sagen skal belyses og fremlægges for Folketinget, inden medlemmerne stemmer. Skulle man kun basere sig på tillid, så er en grundlov ikke nødvendig. Faktisk mister et parlament sin mening, hvis det skal være et ekspeditionskontor.

Dette skal af en eller anden grund ikke ske for Claus Hjort Frederiksen. Sagen er så alvorlig, siger regeringen, at den ikke tåler at blive fortalt offentligt. Den skal ikke fremlægges for Folketinget, enkelte medlemmer vil få sagen forelagt. De skal så banke deres partigrupper på plads – uden at fortælle noget.

Så Claus Hjort Frederiksen har snakket over sig. Han er kommet til at fortælle om en hemmelighed, som nok er afsløret for længst. Tror vi, for vi får ikke at vide, måske aldrig, præcis hvilken »hemmelighed«, der er tale om. Eller i hvilken forbindelse det er sket. Forbrydelse, sigtelse, tiltale – retssagen måske også – er hemmelig.

Vi må have tillid til myndighederne. Og til rigsadvokaten (som har et ideal om at gøre, som regeringen ønsker). Og regeringen som – måske – har en aktie i sagen.

 

Det bør vække mistillid.

Senest opdateret (Lørdag, 14. maj 2022 13:12)

 

Plant et træ

En anekdote er en god historie, ofte fortalt om en mere eller mindre kendt person, dog ikke nødvendigvis sand eller mulig at få bekræftet. Men den er stadig god. Martin Luther siges at have sagt, at selv om han vidste, at Jorden ville gå under i morgen, så ville han dog plante et træ i dag.

Marthin Luther har gjort og sagt meget, jeg bryder mig meget lidt om. Men når han nu – måske – har sagt noget godt, så giver jeg ham gerne æren for det.

Nu er det et godt tidspunkt at plante et træ.

 

Færre helte, tak!

I tider som disse, hvor store helte er klar til at sende andre menneskers børn i krig, har vi brug for færre helte. Og brug for flere der er bekymrede kujoner - og som har mod til at sige det.

Inden man starter endnu en krig, skal man huske, at det kan tage mange år at rydde op og endnu længere tid at hele de konflikter og det had, der følger med. Desuden vil også soldater, der slet ikke har hjemme i krigsområdet, få psykiske skader, som de aldrig helt kommer over. Krig har flest tabere – også blandt de sejrende.

 

Corona-vaccine

Det er ikke ulovligt at påstå, at et corona-pas er at sammenligne med et "jøde-pas" (det fandtes vist slet ikke). Det er heller ikke forbudt at rende rundt med "jøde-stjerner" med teksten uvaccineret på i stedet for Jude. I hvert fald ikke her i landet, i Tyskland er det over stregen. 

 

Men må nok indstille sig på at blive betragtet som en stor idiot. En idiot der selv skriger dette faktum ud over hele landet. 

Senest opdateret (Onsdag, 26. januar 2022 23:03)

 

Klimaevangeliet, kap. 1

Og der var bønder i den samme egn, som lå ude på marken, thi deres huse vare blæste omkuld af storme, og mange af deres dyr vare druknede, da floden atter vare gået over sine bredder. Og se, en Herrens engel stod for dem, og Herrens herlighed skinnede om dem, og de frygtede såre. Og engelen sagde til dem: »Frygter ikke for klimaet, thi se, jeg forkynder eder en stor glæde, som skal være for hele folket.

Bla, bla, bla!

Og dette skulle I have til tegn: Bla, bla, bla!« Og straks var der med engelen en himmelsk hærskares mangfoldighed, som lovede regeringen og sagde: »Ære være regeringen i det højeste! og ishockey-stav engang i fremtiden og bla, bla, bla!«





 

Religionsstridigheder igen

Som ateist er det af og til forunderligt, når nogle kristne her i landet farer i kjole og krave, eller hvad de nu ifører sig. For tiden er det så Jim Lyngvild, der blandt andre kendte har iklædt kulturministeren fuldt hippievølveudstyr. Det er næppe særligt autentisk, men det ser faktisk interessant ud.

Men da kulturministeren også er kirkeminister, er dette visse kristne en vederstyggelighed. Herlige ord som okkultisme, djævelskab og hedenskab farer som bandstråler fra deres munde. For at understrege pointen fremhæves Grundlovens ord om religionsfrihed, for der står ikke noget om religionsLIGHED. Der er forskel på hedenskab, vantro og den rigtige tro.

Men hvad består den forskel mon i? Altså religion er vel overtro uanset hvad? Er aser mere udtryk for overtro og okkultisme end jomfrufødsler, spadseretur på vandet og genoplivning af kadavere? Der er en del henvisninger til hemmeligheder i Det Nye Testamente, altså også noget okkult. Den sande religion er åbenbart den statsautoriserede overtro.

Grundlovens forrang til kristendommen er §4, "Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan." Det er meget specifikt, den katolske kirke og de græsk-ortodokse er ikke gode nok i det selskab. Andre kristne retninger er lige så andenrangs som f.eks. asatroende. Det gælder f,eks, de reformerte, calvinister og presbyterianere – og andre, som ikke lige ligger under Luthers religiøse afkom. Det synes som om, kun den danske folkekirke er den sande lære – her i landet. Og dens forrang består i, at regenten skal være medlem, at nogle udgifter til løn finansieres over skatten, også af os vantro. Og så den forunderlige detalje med fødsler, der vist stadig skal over kirken via ministerialbogen.

Men hvad er det egentlig, der gør netop den danske autoriserede kirke så speciel i forhold til andet? Lønregnskab og paragraffer? En særlig sen åbenbaring? Herrens personlige medvirken under affattelsen af grundloven i 1848-1849 (i modsætning til den anglikanske catholicism light-variant)?