Hjem

Sidste

Populære

RostaVinduet - Forsiden

Værdigt trængende

Boligejernes svare problemer skulle nu (må man gå ud fra) være løst med en politisk aftale, der begrænser (sænker) boligskatterne. Alle de »ansvarlige partier« er med. Skattelettelsen betyder færre penge i de offentlige kasser, færre penge til andre formål.

Det kan sikkert være hårdt at være boligejer, især hvis man ejer et meget dyrt hus (eller en forfalden rønne). Jeg har selv hus. Det er dog ikke dyrt, og ret beset ejer kreditforeningen det meste af det.

Men hvorfor er det politisk muligt »at finde en løsning« (hvis det da er en løsning) for klemte boligejere, når det åbenbart er umuligt at hjælpe arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere, flygtninge og syge til et ordentligt liv? Disse mennesker skal ikke forvente nogen »brede politiske aftaler« – tværtimod, nogen skal jo holde for, når pengene går til boligejerne.

Læs mere…

 

The Third Reich, Martyn Whittock, 2011

Bogens fulde titel er A Brief History of the Third Reich, The Rise and Fall of the Nazis. Og det er også, hvad den er. Omend kort skal forstås i forhold til emnets omfang ikke bogens længde, den er på 300 sider. Det er en opsamling og sammenstilling af, hvad forskellige historikere har gravet frem snarere end banebrydende historisk forskning. Men det gør den ganske glimrende. Fra afslutningen af 1. Verdenskrig til sammenbruddet i 1945. Og en kort, måske noget storladen, redegørelse for nazismens konsekvenser og betydning i dag.

Det omfattende emne til trods synes jeg, at forfatteren kommer særdeles grundigt rundt i mange facetter af nazismen, af dens grundlag, af dens sociale basis, hvordan forskellige grupper reagerede, dens økonomi, dens planer, dens taktik og strategi (hvis man kan bruge det ord, for det hele var noget rod).

Læs mere…

 

Tænk selv!

Op til EF-afstemningen i 1972 hed det ”Nødderne knækker vi selv” (de gør vi så ikke længere) og ”Valget er let, ja eller njet!” Mellem 1973 og ca. 1990 blev vi bebrejdet, at vi tillod os stadig at være imod EF, og alt hvad det var ved at udvikle sig til, når Sovjetunionen nu var tilhænger af EF. Jeg erindrer nu ikke, at nogen sovjetisk leder har opfordret folkeslagene til at flokkes om Bruxelles. I dag bebrejdes vi, at vi er imod Den Europæiske Union, når nu så mange mennesker, som ikke virker tiltalende, er imod – nationalister, racister og populister (og Putin). Kan vi virkelig ikke ”se lyset” og slutte op bag – Inger Støjberg og Lars Løkke Rasmussen, samt forskellige folk fra Goldman Sachs? Hvorfor kan vi ikke, som fornuftige mennesker juble sammen med Jean-Claude Juncker, bankfolk, rådgivere, storkapitalister og skatteunddragere?

Skal man vurdere EU, kan man ikke nøjes med at se på nogle af de personer, der er for og nogle af dem, der er imod. Der er såmænd også ganske anstændige mennesker, der er imod EU. Man er nødt til at se på selve EU. Hvad er EU, hvad gør EU (og hvad gør det ikke), hvad er det ved at udvikle sig til? Og så tænke selv. EU vinder ikke ved et nærmere bekendtskab! Det erkendte briterne og i resterne af EU er den folkelige begejstring svær at få øje på.

 

Fake news?

For tiden beskæftiger politikere og presse, såvel de mere lødige som de poppede, sig meget med ”fake news”. Under den amerikanske præsidentvalgkamp fremkom en hel del bizarre historier på internettet. Under afstemningen om Storbritanniens fortsatte EU-medlemsskab blev der også sagt og skrevet ting, der ikke var helt korrekte. Små byer i fjerne lande siges at leve af at producere falske historier. Det forlød, at disse vrøvlehistorier skulle bruges til at gavne Trump eller modstanden mod EU. Vores hjemlige politiker Johanne Schmidt-Nielsen blev løjet død forleden, angiveligt for at generere flere besøgende til hjemmesiden og dermed for at tjene penge på at vise reklamer. Der har længe cirkuleret historier om, at Vladimir Putin skulle have et korps af ”trolde”, der under falsk navn skulle blande sig i debatterne rundt omkring på internettet og få Putin og Rusland til at fremstå positivt.

Siden indførte Trumps folk begrebet ”alternative fakta”, når de skulle øge antallet af jublende tilskuere til Trumps indsættelse. Det er en sproglig nyskabelse, der må forvente en længere levetid.

Lige så stille drejede det derhen, at alle negative historier om EU, NATO eller ”The Establishment” nok stammer fra selveste Putin, og at Putins ”troldearmé” skulle fylde meget i debatterne også her i landet.

Læs mere…

 

Cui bono?

Cui bono er latin og betyder ”hvem er det godt for?/hvem gavner det?” Meningen er, at når man står med en forbrydelse, så kan det betale sig at undersøge, hvem der har gavn af forbrydelsen. NATO-landenes regeringer er under øget pres for at øge militærudgifterne. De nye kampfly, F-35, ser jo også ud til at blive dyrere og dyrere og have en del designmæssige svagheder. Der skal opbygges et missilforsvar. Der skal skabes hacker-divisioner, der offensivt kan slå igen mod hackerne (hvad pokker det så betyder). Oprindelig var begrundelsen, at terrorister og ”slyngelstater” vil udgøre en voksende trussel. Nu er begrundelsen lige så meget, at Rusland og specielt Putin skulle være en stor trussel.

Læs mere…

 

Der er tre muligheder

Terror er blevet et fast indslag i det hjemlige mediebillede. Godt nok er antallet af ofre her i landet heldigvis beskedent (endnu da) i forhold til ofrene i bande- og rockerkrige (og mangfoldige andre ulykker). Men man er da lidt bekymret. Der skal jo så lidt til for at lave en voldsom tragedie.

Som jeg ser situationen lige nu, så har vi som samfund tre muligheder.

Læs mere…