Utilbørligt?

Lovgiverne arbejder for tiden på en lov, der forbyder utilbørlig behandling af religiøse genstande. Det er en særlov rettet med Rasmus Paludan og hans raske opviglere, men den er, meget naturligt, generel. Når folk har udtrykt bekymring for, hvad loven egentlig forbyder, har justitsministeren sagt, at han ikke tror, at der er nogen, der ikke ved, hvad utilbørlig betyder. Andre har tilføjet, at det i øvrigt er politiets og domstolenes problem.

Men jo, der er mange, der er meget i tvivl om, hvad »utilbørlig« dækker, når det skal afgøres af en domstol. Det skal være ganske præcist, hvis ikke det skal omfatte alt for meget.

Der er kommet beroligende bemærkninger om, at kunstnere (og vel også andre) stadig kan udøve religionskritik. Vi må bare udtrykke os på skrift, hugge et eller andet i sten eller lave en tegning – det vil altid være tilladt. Indtil det også bliver et sikkerhedsmæssigt problem.

Et eksempel på noget, der nok vil blive forbudt, er et værk bestående af et krucifiks nedsænket i en suspekt gullig væske. For et krucifiks er helligt for nogle. Vil et kors stadig kunne neddyppes i pis? Et kors og et krucifiks er jo to forskellige ting. Det ene er en skulpturel afbildning af et romersk henrettelsesredskab. det andet er en skulpturel afbildning af et menneske naglet til et romersk henrettelsesredskab. Der er ikke tale om, at Jesus i egen person nedsænkes i pis.

Hvis jeg nu tegner et kors eller et krucifiks og udsætter det – på tegningen – for utilbørlig behandling, er dét i orden? Hvis jeg nu laver en skulpturel afbildning af et kors eller krucifiks, hugget i sten som udtrykkeligt er tilladt, træ er vel lige så godt, må jeg så nedsænke afbildningen af afbildningen i gul væske? Eller må jeg bruge afbildningen i en kritik af f.eks. den katolske kirkes besynderlige holdning til børn, der bliver misbrugt i kirken? Der er ingen tvivl om, at nogen vil føle sig krænket.

Så ret hurtigt kan udseendet og mediet blive lige så forbudt som det, vi begyndte med. Der vil være alt for meget, man ikke kan. Var der ikke også engang noget med en dukke af statsministeren? Det kaldes et glidebaneargument, for det er en glidebane. Eller kan være.

For en del år siden, var der en engelsk biskop, der blev interviewet om den for tiden herskende krænkelse af islam. Biskoppen mente, at islam burde omfattes af den engelske blasfemilov, som også skulle bruges mere (den er vist siden røget ud i stedet). Journalisten spurgte så, om der var andre ting, der burde forbydes? »Life of Brian« røg det ud af biskoppen.

Jeg lavede engang en tegning af en præst, der med to kors truer folk til tavshed. Den bringer jeg igen. Mens det er tilladt.