Sagerne mod en politiker og nogle spioner er droppet. De var anklagede for at lække statshemmeligheder, der under ingen omstændigheder måtte komme ud. Men de var altså “kommet ud”.
Sagerne blev droppet, da sagerne ikke kunne føres i dybeste hemmelighed (anklageren havde bl.a. tænkt sig, at de anklagede ikke måtte få udleveret anklageskriftet). Men hvis hemmelighederne var kommet ud, hvad kunne der så være, der ikke også måtte komme frem? Som kunne berettige de hemmelige processer?
Foreløbig må vi altså ikke engang få at vide, hvad det var, som Claus Hjort Frederiksen havde afsløret. Det er nu ret enkelt:
1) Danmark aflytter telekabler, der går gennem dansk område (der er et ret vigtigt kabel). Dette sker på amerikanernes vegne. Det vidste vi godt, det har været offentligt kendt længe.
2) Der eksisterer en skriftlig aftale, spioncheferne vil ikke stå alene med dette. Det er jo også til at regne ud.
3) Den skriftlige aftale befinder sig på Kastellet. Okay, det er en statshemmelighed, jeg ikke kendte.
4) Den befinder sig i et pengeskab. Det vidste jeg heller ikke. Muligvis fordi jeg ikke har spekuleret over det.
5) Døren til pengeskabet er lukket! Denne chokerende oplysning vil sende rystelser gennem adskillige efterretningstjenester.
Men alt i alt må regeringen været lettet over, at sagen desværre måtte aflyses. På den måde kan man fastholde, at de anklagede var skyldige uden at behøve bevise noget.
Og os uvidende civile kan undres. Og fnise.
Men mon ikke der følger et forsøg på at skærpe lovgivningen? Så man næste gang kan gennemføre straffesager i mulm og mørke.