Hjem / Anmeldelser, Edb/It / The trouble with computers

The trouble with computers

THE TROUBLE WITH COMPUTERS

The Trouble with Computers. Usefulness, Usability, andProductivity 

 Thomas K. Landauer

Computere optræder i næsten enhver forbindelse - men ikke iforbindelse med produktivitetsstigninger. Læs bogen før dinebrugere!

Denne bog var lidt tung at komme igennem. Den starter nemlig meden gennemgang af forskellige økonomiske undersøgelser af edb,effektivitet og produktivitet. Og økonomi er bestemt ikke minstærke side. Men bogen bliver mindre tung efterhånden, den erbåde spændende og nærmest nødvendig for en systemudvikler. Detstår nemlig meget ringe til, og vi gør nok klogt i selv at kiggepå problemerne, inden vi bliver slagtet af ophidsede brugere.

Først kommer en opgørelse over, hvor galt det egentlig stårtil. Derefter kommer en gennemgang af, hvorfor det ser så galtud. Og endelig foreslåes veje til at løse problemerne.

Forfatteren, Thomas Landauer, starter med at undersøge, ihvilket omfang edb har bidraget til produktivitetforbedringer (iUSA, men Danmark vil sikkert ligne). Det er sært nok ikke noget,der er gjort ret meget i. Det meste af den viden, der findes,består i "vi forventer en besparelse", "vi mener" og "vi tror".De tal og undersøgelser, forfatteren gennemgår, viser (medenkelte undtagelser) ingen positiv effekt overhovedet.

Faktisk viser det sig, at de virksomheder, der bruger mest påedb, også er dem, det går dårligst. Det kan der selvfølgelig væremange andre grunde til og tendensen er så lille, at den ikke ersignifikant. Men under ingen omstændigheder kan man bevise nogenøkonomisk synlige forbedringer af produktiviteten.

Brugen af computere kan deles i to faser. I den første overtogde rent automatiske opgaver, hvor de uden videre kunne erstattemennesker (f.eks. beregning af projektilbaner). Det gik godt. Iden anden fase trængte de ind på områder, der stadig krævermenneskelig kunnen. Det er ikke gået så godt.

Der er mange besynderlige undskyldninger for dette. Bogen"jorder" en hel del af dem.

TEKSTBEHANDLING

En klassisk succeshistorie er indførelsen af elektronisktekstbehandling. Her kan man faktisk påvise enproduktivitetsstigning. Men den er ikke ret stor. Og den er kunopgjort som antal udskrevne sider, ikke f.eks. som antal færdigebreve. Desuden skrives mere og mere af folk med høj timeløn istedet for som sædvanligt af sekretærerne.

Tekstbehandling udmærker sig desuden ved at være svær at brugei forhold til en skrivemaskine. Som det bemærkes et sted, såbrugte man ikke en halv dag på at installere et nyt farvebånd ogabonnerede ikke på "Remington World" eller "IBM Selectric User".Der fandtes heller ikke bøger om brugen af fjumrevand.

Edb medfører en utrolig spredning af, hvor effektivtforskellige personer kan løse en given opgave. Hvis en gammeldagsløsning giver en spredning på fra 14 til 18 minutter mellem denlangsommste og den hurtigste, vil forskellen være langt størrefor en edb-løsning. Nogle vil klare opgaven hurtigere (4 min),andre vil klare den langsommere (20 min).

Systemudviklere hører typisk selv til den gruppe, der løseropgaverne hurtigere med edb, de (vi) er folk, der kan tænkelogisk og abstrakt m.v. De designer systemerne til folk, der ermagen til dem selv. Som eksempel på problemer med logik foralmindelige mennesker, nævnes søgninger i bibliotekssystemer. Inogle tilfælde vil en bruger, der ikke får nogen hit på ensøgning, forsøge at udvide søgningen med endnu flere kriterier.Og det giver jo stadig nul hit. University of California opgjordesøgningerne i sit bibliotekssystem. Af samtlige søgninger gav de40 % nul hit. De resterende 60 % gav et gennemsnit på 700 titler!

I LOVE COMPUTERS

Nogle systemer er designet med en gruopvækkende brugervenlighed,men overlever, fordi de gør nytte; i andre tilfælde er selvenytten af systemet mere end tvivlsom.

Landauer understreger gang på gang at han elsker computere.Ellers ville han nok blive afvist som maskinstormer.

Med jævne mellemrum genfortælles små historier om hvor tåbeligtedb kan designes. De hjælper til at live teksten op (uden at gøreden poppet), og mindede mig om andre tilfælde, hvor jeg selv haroplevet dårligt designet og/eller anvendt edb. Der er historierfra kasseterminaler, biblioteksystemer og ... Historierne er indimellem temmelig groteske, men er desværre nok sande. F.eks.ville et par systemudviklere lave et AI-system, der skulle hjælpeedb-operatører i deres arbejde. Udviklerne mente, at deres systemville blive ringere, hvis de snakkede med operatørerne.

Andre eksempler behandles mere grundigt for at underbygge enforklaring. Bogen er meget godt dokumenteret.

DET ER SÅ NEMT

Mange steder laver man flere statistikker, fordi det er så nemt.Ingen magter at pløje sig igennem papirmængderne. gede krav omindberetninger til forskellige instanser har sikkert også slugten del af en evt. gevinst. Edb bruges til at gøre tingene merekomplicerede end før. Eller til at flytte penge fra en lomme tilen anden.

Og så er de fleste edb-systemer alt for svære at arbejde med.Derfor er der opstået meget specialiserede job (ekspert i attrække fornuftige data ud af databasen).

Nogle mennesker bruger megen tid på at lege med grafik ogtypografi, når de skriver et "hurtigt" memo - med et pauvertresultat (men de morer sig sikkert imens).

VEJEN UD

Forfatteren mener, at problemerne kan afhjælpes gennem UCD (UserCentered Design, Development and Deployment - Bruger Centreretdesign, udvikling og anvendelse). Et design bør afprøves såtidligt som muligt, gerne før den første linie er kodet. Underudviklingen skal systemet afprøves og rettes efter de vundneerfaringer (der måles!). Endelig skal vi til at vurdere, hvilkeopgaver, der skal løses/støttes med edb. Og det gennemgåes der sånogle eksempler på. Endelig nogle rigtige succeshistorier, medmålbare, positive resultater. Et interessant eksempel erudviklingen af en elektronisk bog: hvad prøvede man først, hvadlavede man om, hvordan testede man osv. Og hvordan ser bogen såud i dag (i hvert fald ikke som hypertext-vejledningen tilWindows - heldigvis). Andre eksempler er beskedsystemet fra OL i84 og nogle forsøg med et elektronisk kort til bilister (det skaltale - ikke plotte).

Et pudsigt resultat, der nævnes, var at et system beregnet tilastronauter ikke kunne forbedres, trods flere forsøg -astronauter kan trænes til at bruge stort set hvad som helst.

Det varmer også midt i al elendigheden, at der henvises til densåkaldte skandinaviske model - at tage brugerne med i heleudviklingen.

NOGLE PUNKTER

Nogle af bogens konklusioner virker måske overraskende, da deikke helt svarer til dogmatikken. Andre er mere indlysende, menalligevel bliver de ikke fulgt i større omfang.

Nogle af guldkornene skal lige nævnes her, men læs dem endeligselv i bogen.

- Et system, der er designet på at være let for den uøvede,hæmmer ikke den rutinerede bruger.

- Det er en rigtig skidt ide at tillade syv forskellige måder atudføre en ting på. Selv den rutinerede kan alt for nemt vælge ogholde fast ved en ueffektiv arbejdsgang.

- Brugere skal ikke kunne opbygge f.eks. menuer selv. Det bliver(om muligt) endnu værre.

- Selv om en designer af et system ved en masse om kognitivpsykologi og har stor erfaring i design af brugervenligesystemer, så overflødiggør det ikke usability tests. Ingenudvikler kan tænke som en bruger. Designet starter bare fra etlidt bedre udgangspunkt.

- At holde sig til vedtagne standarder for brugergrænsefladerhjælper heller ikke - i sig selv (men det er vel indlysende).

- Omkostningerne ved metoden tjener sig så rigeligt ind igen.

Selv om Landauer mener, at usability tests er uundværlige,mener han ikke, at det er nødvendigt med store videostudier ogmasseafprøvninger. Et par nye brugere per gang og en mulighed forat forhindre udviklerne i at blande sig i testen, er nok. Dog ervideo fantastisk til at overbevise en modvillig ledelse om, atder er problemer med brugbarheden. Det skete f.eks. i Xerox, hvorbrugerne ikke kunne finde ud af en nye serie kopimaskiner. Derblev sat et skjult kamera op hos Xerox selv og filmen af toedb-eksperter, der trods gensidig hjælp, måtte opgive at tage enkopi, overbeviste ledelsen.

 Landauer slutter med en lille fantasi over, hvordan virkeligeffektive edb-systemer kunne være. Hvis ...