Hjem / KMD 1993-1994

KMD konflikten

Engang var jeg ansat på Kommunedata i Århus. Dengang havde PROSA overenskomst i firmaet. Efterhånden blev situationen i Århus domineret af diverse trakasserier fra ledelsens side. F.eks. nægtede man at betale for mere end en halv pizza, når vi havde længerevarende overarbejde, selv om overenskomsten foreskrev bespisning. Vi mistede også retten til at bruge e-mail. Medlemmer af PROSA fik heller ikke lønforhøjelser længere.

Her ser man Kommunedata klippe ledningen til e-mailen.

Balladen bredte sig efterhånden til resten af firmaet, og i 1993 fandt ledelsen på, at de ville inddrage vores betalte frokostpause, for sådan en havde man ikke "i det private." Hidtil havde man altid sammenlignet sig med det kommunale arbejdsmarked. I den anledning lavede jeg en satirisk tegning, som PROSA lavede til en plakat for at mobilisere imod Kommunedatas krav.

Til overenskomstfornyelsen i 1993 fandt Kommunedata også på at kræve, at folk med en månedsløn på mere end 27.000 kr for fremtiden ikke skulle have nogen fastsat tjenestetid. Forstået sådan, at de skulle arbejde til de havde løst ogaverne, uden overtidsbetaling eller afspadsering. Det ville hverken fagforeningen eller vores medlemmer være med til, så efter en meget kort tur i Forligsen, gik vi i strejke, hvorefter Kommunadata lock-outede os. Konflikten blev langvarig, tre måneder, og der forekom skruebrækkeri, bl.a. var der ét medlem af PROSA, der arbejde alt hvad han kunne, assisteret af falske papirer fra Kommunedata. Derefter måtte vi kapitulere totalt, tilslutte os HKs overenskomst (de havde - dumt nok skulle det vise sig - skrevet under på arbejdstidskravet. Desuden bortfaldt vores overenskomst efter yderligere to år.

Under konflikten havde vi kørt en annoncekampagne under titlen "Bamse har altid tid" (når nu forældrene skulle svede på Kommunedata). Derfor sluttede vi konflikten med et medlemsblad med Bamse på forsiden, der nu græd over den tabte konflikt.

Efter konflikten var stemningen så ond, bl.a. fik jeg, fordi jeg havde været tillidsrepræsentant at vide, at jeg havde været illoyal (over for medlemmerne?), at jeg søgte nye græsgange.

 

Senest opdateret (Torsdag, 29. Juli 2010 19:48)