Hjem

Rigsretssag?

Instrukskommissionen har afgivet en beretning af en slags. Det er klart, at Støjberg har handlet ulovligt. Det er klart at hun har gjort det i ond tro. At sætte en flok advokater til at tolke beretningen med henblik på at undersøge, om der skal eller kan anlægges rigsretssag synes fjollet. Skyld og ansvar er placeret. Selvfølgelig kan der anlægges rigsretssag. Resultatet er også givet på forhånd. Altså bortset fra om det bliver dagbøder eller betinget fængsel.

Men Inger Støjberg udlægger det som en sejr og en slags frifindelse. At hun ikke har udstedt en egentlig ordre om at handle ulovligt. Hun har bare sørget for, at alle var klar over, at det var meningen. Udsendt en meget præcis »pressemeddelelse«.

Og så er man altså nødt starte en rigsretssag. Af hensyn til historien. Af hensyn til sandheden. Af hensyn til ofrene. Forbryderne skal ikke have lov til også at skrive historien. Og for at fremtidige politikere må ræddes og holde sig på måtten.