Hjem

Problemet Trump

Når man følger den hjemlige presse, får man et klart indtryk af, at præsident Donald Trump er det største problem i verden. Eller i hvert fald Vestens største problem. At USA gik ad helvede til, da Trump på nedrig og forbryderisk vis tilsvindlede sig præsidentvalget (måske endda »mastermindet« af Putin, der som den skinbarlige Satan synes at være involveret i stort set alt. Formodentlig også YouSees problemer med at vise landskampen).

Dette er en fejlslutning. En forbytning af årsager og virkninger. USA gik ikke ad helvede til på grund af Trump. Trump blev valgt som følge af, at USA er sunket dybere i sin selvskabte sump. Trump er ikke den første skumle præsident, som det land har valgt. Han er heller ikke det første fjols, USA har haft utallige fjolser på den post. Som en eller anden engang udtrykte det: USA har det bedste demokrati, som man kan købe for penge! Trump er et produkt af og et redskab for dette demokrati.

USA's middelklasse er blevet forarmet, i hvert fald siden Reagan-årene. Reagan bekæmpede, som Thatcher, fagforeninger og enhver form for progressivitet. Den slags koster. I nogen tid kunne man holde maskineriet kørende gennem spekulationer og fiduser. Indtil Lehman Brothers revnede som det første foretagende. En stor del af amerikansk produktion, som middelklassen levede af – engang, er »globaliseret«. Asien har temmelig meget at sige i amerikansk økonomi. Der er ikke længere noget håb. Og forresten ryger klimaet også en tur. Den eneste »løsning« er fornægtelse. Ikke kun som en psykologisk beskyttelsesmekanisme på en ubærlig situation, men som national politik.

Det er ikke så meget resultatet af en nedrig sammensværgelse fra de rige amerikanere (eller rige asiater for den sags skyld) mod fattige amerikanere, som det er resultatet af kapitalismen. Eller om man vil imperialismen. Trump betyder meget lidt i den sammenhæng. Han betyder noget for formen, ikke ret meget for indholdet af den fordærvede vare.

Demokraterne, den anden fløj i det amerikanske 1½-partisystem, har frygtet at skulle vælte Trump ved en rigsretssag. Formodentlig ikke uden grund. Hvis manden bliver afsat af sine modstandere snarere end af de forrådte vælgere, vil man kunne skabe en »legende« om et statskup. Et kup mod »the deplorables« (et udtryk Hillary Clinton kom til at bruge om Trumps støtter. Rammende, men med et frygteligt tilbageslag). Et »kup« kan styrke folk, der er værre end Trump (f.eks. i besiddelse af en vis begavelse og dannelse). Det kan også udløse noget, der vil minde om en borgerkrig. Man kan meget nemt forestille sig, at »alt right« i et betydeligt omfang vil starte en voldskampagne. Som hævn.

Men nu er demokraterne så presset til at starte processen mod en rigsretssag. Som de risikerer at tabe, uanset udfaldet. Og det næste præsidentvalg kan – atter – blive en kamp mellem rigmænd (m/k).