Hjem

Det rette værktøj?

Vi sidder i en båd. Båden er læk, og vandet siver ind. Vi må lænse båden. Til dette formål har vi en fin sigte. Altså sådan en dims med trådnet i bunden, som man normalt bruger til at fjerne klumper fra mel og fremmedlegemer fra lervælling. Men vi skal altså bruge den til at lænse båden med. Efter at have forsøgt at øse vandet ud med sigten i »nogen tid«, må vi konkludere, at det ikke rigtigt hjælper. Så vi kræver at få enten flere sigter eller en, der er meget større. Baseret på vore hidtidige erfaringer.

I en helt anden situation har vi et EU, hvor vi har problemer med tiltagende fattigdom. Og hvor rigdommen bliver mere og mere ulige fordelt. Hvor smarte folk kun undtagelsesvist skal forklare sig i retten, om hvorfor de simpelthen var nødt til at tage millioner eller milliarder fra den ene eller den anden kasse. At de faktisk var ofre for det hullede system.

Vi har også problemer med forurening, klimabelastende udledninger og misbrug af verdens ressourcer. Der har været succeshistorier gennem tiden. DDT blev forbudt, freon og halon blev forbudt, selv om det tog meget lang tid. Kogalskaben synes at være blevet stoppet (selv om nogle frygter, at den først for alvor skal til at ramme mennesker). Hullet i ozonlaget ved polerne giver varierende meldinger. Sommetider sker der fremskridt, somme tider er det værre. Men vi bevarer håbet. Der blév reageret. Til sidst.

Bierne og de andre insekter er vi godt på vej til at få has på. Nogle mener, at vi allerede har udryddet omkring 70 procent af dem i EU. Det kniber så lidt med myg og lus, der synes ret sejlivede. Mange sprøjtegifte (nej, det skal hedde »planteværnsmidler«) er stærkt mistænkt for at være mere giftige end godt er, for insekter, fugle, fisk og mennesker. Men her kan handlekraftige politikere skære igennem. Og få udsat et forbud til der foreligger entydige beviser og metaanalyser, der viser, at de faktisk er så farlige som »tosserne« hævder.

Udledningen af drivhusgasser gør også fremskridt. Vi har aldrig udledt så meget som nu. Men vi har fået indført sparepærer. Desværre er vores energiforbrug bare blevet så meget større i mellemtiden. Men meningen var skam god nok.

Engang i tidernes morgen blev det fortalt, at EU ville forenkle vore eksportvirksomheders vilkår ved at standardisere stik af alle slags, så et fjernsynsapparat kun skulle produceres med én type elstik og én type antennestik. Det har man så måttet opgive, besværet og forviklingerne var uoverkommelige. Men det gør faktisk ikke noget. For vi har ikke rigtigt nogen fjernsynsproduktion tilbage.

Og så er det, at vi får at vide, at vore problemer kun kan øses – undskyld, jeg mener løses – med ét probat middel. Mere sigte – undskyld, jeg mener naturligvis mere EU!