Hjem

Bad standing i EU Brothas

En rocker eller et bandemedlem, der ønsker at forlade sin bande, kan ikke forvente, at de øvrige »brødre« ser på dette frafald med glæde og sympati. Nogle af dem omgås med lignede tanker, selv om de ikke siger det højt. Og de øvrige vil for enhver pris undgå en stormflod af brothers ud af foreningen.

En anden forening er så paradisisk, at ingen tænkende væsener kan tænkes at drømme om at forlade den og bestemme selv. Det vil sige – Storbritannien har vedtaget at gøre netop dette. Det skyldes naturligvis, at de ikke kan tænke, og at mørke magter har drevet deres kriminelle spil. For at belære briterne om deres fejltagelse – og for at holde de øvrige broderstater på plads, har det britiske exit fra EU, a.k.a. Loyal to Juncker, valgt at skrue bissen på. Det må under ingen omstændigheder blive en succes. Folkene skal ikke få gode ideer. For EU er jo så herligt, at …

Imens kæmper det franske, det græske og det italienske establishment med deres egne vildførte borgere, der ikke kan tåle lyset fra Bruxelles. Hvis folk vil melde sig ud, så gælder det måske om at gøre dette, mens der stadig er noget at melde sig ud af.