Hjem

Denke daran …

Denke daran. Das Abhören ausländischer Sender ist ein Verbrechen gegen die nationale Sicherheit unseres Volkes. Es wird auf Befehl des Führers mit schweren Zuchthausstrafen geahndet.

Sådan en tekst forventedes tyske statsborgere at have monteret på deres radio (mørkorange sedler, der kunne smyges om skalaknappen, blev uddelt til folket). For udenlandske sendere bragte fake news og undergravede den nationale sikkerhed.

So war's damals.

Den danske regering vil give PET en ekstra bevilling på 43 millioner for de næste fire år, lige som FE også skal styrkes. Pengene skal bl.a. bruges til at bekæmpe russisk misinformation og indblanding i dansk politik, herunder det folketingsvalg, der truer inden for det næste år. Hvad det hele konkret går ud på, kan man ikke fortælle.

Samtidig vil man gøre folket opmærksomt på, at det er strafbart at samarbejde med udenlandske efterretningstjenester for at påvirke den politiske situation i Danmark. »Det er ikke tilstrækkeligt klart i den danske lovgivning«, siger Søren Pape. Straffen skal nok også øges.

Men selv om de danske myndigheder af og til har forfulgt »påvirkningsagenter« (det ramte f.eks. forfatteren Arne Herløv Petersen, der tillod sig at gå ind for fred og afspænding), så er ingen rigtigt blevet dømt for netop denne forbrydelse.

Pape har helt ret i, at det ikke er tilstrækkeligt klart. At være »påvirkningsagent« er faktisk ikke forbudt efter den danske straffelov. De eneste, der gik ind for at forbyde den slags, da man i forne tider diskuterede det, var såmænd kommunisterne. De andre partier havde rigeligt med forbindelser med USA's efterretningstjeneste til at ville risikere noget.

Sjovt nok har man netop i USA offentliggjort præsident Clintons kommunikation med salig og besoffenes Boris Jeltsin i 1990'erne. Blandt de emner, man diskuterer, er, hvordan USA kan »bistå« Boris Jeltsin med at slå kommunisterne i valgene, for der var stor risiko for, at det kunne ske. Takket være USA's bistand, blev dette forhindret, men den almindelige opfattelse i Rusland i dag er, at det kun lykkedes med direkte valgsvindel. Aber das var damals.

Herhjemme skal der mobiliseres og præpareres, så ubehagelige historier ikke undergraver tilliden til samfundet og myndighederne. Der må ikke skabes »splid i befolkningen« og »tiltroen til f.eks. et valg eller samfundets institutioner« må ikke »undermineres«. I så fald er det næppe nok at lukke russerne ude. Og i øvrigt er »mistro« og »splid« en naturlig ting, når samfundet fungerer som det nu gør.

At protestere mod regeringens bedragerstat, ville være »ein Verbrechen gegen die nationale Sicherheit unseres Volkes.« Nej, lad os nøjes med frikadellefarcen, tørklæder, handshakes og de onde russere.

Vi behøver ikke nogen »bistand« fra russiske eksperter i vrøvl og vås. Vi har vist set og hørt rigeligt, uden at vi behøver opfinde eller fordreje de oplysninger, vi har. Hvor skat før var noget, man betalte som noget naturligt, med en vis stolthed, så er det i dag sådan, at skat, det betaler vi, hvis vi har lyst. Har vi ikke lyst, så lader vi bare være eller vi kræver »udbytteskat« refunderet. Imens koncentreres myndighedernes kræfter (og hetzkampagner) mod enlige mødre med herrebekendtskaber, syge, arbejdsløse og – naturligvis – mod muslimerne.