Hjem

Det primære?

Hvis alting skulle vurderes og vedtages ud fra det ene (eller det primære) kriterium, om det kan svare sig – eller hvilken forrentning det vil give, ville vi godt nok komme til at leve i en trist og død verden. For rentabilitet er ikke noget godt mål for lykke. Man kan ikke lave en matematisk modellering af, hvad der er godt, smukt eller rart. Eller for den sags skyld sjovt. Man prøver godt nok noget i den retning med »fokusgrupper« eller testscreeninger af f.eks. film. Griner forsøgspublikummet ikke nok, klippes filmen om og får en anden (happy) ending. Man kan ikke bruge økonomiske kriterier til at afgøre, om man f.eks. skal give kræftpatienter et længere liv, eller om man skal bedre vilkårene for f.eks. psykiatriske patienter? Er f.eks. EU godt, hvis det kan betale sig (og for hvem?)? Skal et kunstværk kun skabes, hvis der er et sikkert marked for det? Skal et manuskript skrives for at sælge billetter eller for at skabe? Så står vi meget hurtigt med maskinfremstillede værker eller stupide tv-show.

Men det er jo tilfældet. Faktisk lever vi i en meget trist verden.