Hjem

Er vi alene?

Fermis paradoks er formuleringen af spørgsmålet, hvordan kan det være, at vi ikke har hørt eller set noget til andre civilisationer i Universet? Eller for den sags skyld bare i vores egen galakse? Galaksen er enorm og har praktisk taget ufatteligt mange stjerner. Enrico Fermi er død for længst, og han havde ingen anelse om de senere års opdagelser inden for astronomien: At planeter er så almindelige omkring stjerner, at det efterhånden må anses for et særsyn, hvis en nogenlunde anstændig stjerne (dvs. visse typer af stjerner) ikke har en eller to håndfulde af dem. Mysteriet er altså kun blevet større. Meget større.

Jorden blev dannet for lidt over 4 milliarder år siden, sammen med Solen og de andre planeter. Ganske kort efter, at den havde fået en fast skorpe med flydende vand på, finder man de første indiskutable tegn på liv på Jorden, bakterier. Der har eksisteret liv her i mere end 3,8 milliarder år. Ud fra dette ene eksempel (en farlig praksis), må man antage, at opståen af liv er en ret almindeligt forekommende begivenhed, hvis betingelserne ellers er til stede.

Så hvorfor hører vi intet til andre civilisationer i galaksen?

Livet opstod for 3,8 milliarder (eller mere) år siden. Komplicerede flercellede organismer opstår i slutningen af prækambrium, for mere end 540 millioner år siden. Siden da har livet hygget sig med at æde og formere sig. Mennesket opstod på et eller andet tidspunkt inden for de sidste 6 millioner år. Ud over at udvikle visse stenredskaber og kogekunsten, hyggede vi os med at æde og formere os i millioner af år. Vi spredte os over store dele af Jorden, men stadig kun med stenalderteknologi og evnen til at koge og stege. Det hjalp vore forfædre til at jage mammut, hulebjørn, næsehorn og kæmpeokser. Også selv om vi hånligt har omtalt neandertalerne som »hulemænd«. Anatomisk moderne udseende mennesker synes at opstå i Afrika for ca. 200.000 år siden (selv om neandertalerne og muligvis andre mennesker uden for Afrika synes at have blandet sig i processen). Og for under 100.000 år siden tager fanden ved menneskene i Afrika. Muligvis udviklede vi ADHD, for i hvert fald har vi ikke rigtigt kunne hygge os og nyde livet siden da. Vi udvandrede igen fra Afrika, kneppede og åd og myrdede os igennem de andre populationer af mennesker (de mere »primitive« og mindre aggressive). Og for ca. 150 år siden begyndte vi at lege med radio.

150 år eller 100.000 år ud af 3,8 milliarder år. Konklusionen ud fra dette ene eksempel (stadig en farlig praksis) kan være, at en teknologisk civilisation i stand til at benytte radio på ingen måde er nogen hyppig foreteelse. Det er ikke engang en sandsynlig konsekvens af opståen af liv. Faktisk kan man ud fra de knap 6 millioner år, hvor vi har haft store tanker om os selv (kun overgået af kattes egoer), ikke engang slutte, at intelligens på »højt niveau« (herunder Donald Trump!) er en sandsynlig eller nødvendig konsekvens af liv. Og vi er ikke rejst længere end til Månen (og det var foreløbig en kort fase i vor civilisation).

Så måske er højteknologisk liv på eller over vores niveau ekstremt sjældent. Vi kan sagtens tænkes at være den eneste civilisation til stede i galaksen.

Det er også muligt, at der faktisk findes andre teknologiske civilisationer end os »right now« (vi ignorerer lige relativitetsteoriens problem med at definere »right now«). Men at disse civilisationer er rendt i det praktiske problem, at fysikken ikke på nogen måde tillader rejser mellem solsystemer. At man ikke kan rejse i tusinder af år. At man ikke kan rejse med superluminale hastigheder (»warp speed«). At der ikke kan skabes og udnyttes ormehuller eller andre genveje, vi slet ikke kan forestille os endnu. Derfor ser vi ikke noget til besøgende fra andre solsystemer.

Men hvorfor sender de så ikke radiosignaler til os? At sende et radiosignal, der kan forstås på en afstand af mange lysår, kræver en fantastisk teknologi til at filtrere støj fra hos modtageren, som vi ikke er i nærheden af at beherske. Eller det kræver sending med en uhyre effekt. Om man sender ekstremt kraftige signaler i alle retninger eller i bestemte retninger er også et spørgsmål. Hvis man skulle sende et kraftigt signal netop i vores retning, så skulle man vel have en meget god grund til at gøre netop dette. At sende i »alle retninger« kunne være usundt for den sendende part (som at bo i en mikrobølgeovn). Endelig kunne man nemt forestille sig, at en hypotetisk civilisation i retning af vores, er rendt i de samme problemer, som vi er. At man simpelthen ikke kan forsvare at afsætte den nødvendige energi til at så vanvittigt projekt, når man har rodet sig ud i forurening, energikrise og klimaproblemer. Og en grønhudet udgave af Trump?

Så SETI, Search for Extraterrestial Intelligence er sandsynligvis et omsonst projekt. Vi er – i praksis – alene, alene med vore selvskabte problemer. Og vi kommer aldrig selv til at rejse mellem stjernerne.

Så skal vi droppe SETI og dyrke vor have? Næh. Vi skal dyrke vor have og redde vores egen røv, mens vi stadig kan gøre det. Men vi skal også lede efter signaler fra andre civilisationer. Og prøve at udvikle teknologier til at rejse mellem stjernerne. Vi har fint råd til begge dele, hvis vi sparer på udgifterne til oprustning og krige. Vi kan endda give folk mad i maven og et anstændigt liv oven i.

Og jeg kan tage fejl. Der er ikke noget felt, hvor jeg mere ville elske at tage fejl, end i min pessimistiske vurdering af SETI.