Hjem

Informationssamfundet – min bare …

Engang mellem 1980 og år 2000 bevægede vi os fra industrisamfundet til informationssamfundet. Det mest tydelige tegn på denne udvikling var, at ordet edb (elektronisk databehandling) skiftedes ud med it (informationsteknologi). Som om data uden information var data. Vi nåede også til »Historiens Afslutning«, det værste vrøvl udtalt i slutningen af det 20. århundrede. Ophavsmanden, Francis Fukuyama, blev meget berømt for udtalelsen, og han er stadig meget anset.

Informationssamfundet blev også markeret ved at mange industriarbejdspladser blev flyttet til lavtlønslande i det øvrige EU, og senere til endnu billigere lande i Asien. Lande med meget lempelige love for miljø og sikkerhed (og endnu lempeligere håndhævelse af disse love), og med »styr på« fagforeningerne. For selv om vi nu er hinsides industriproduktionen, kan vi ikke undvære industriproduktionen.

Til gengæld skulle vi nu leve af at designe og innovere (altså at innovere betød endnu ikke at sænke reallønnen i det offentlige). Det gik slet ikke godt, for tænk – det er nødvendigt med en tæt kontakt til arbejderne i fabrikshallen, uanset hvad. Man kan ikke lave godt arbejde udelukkende med et CAD-program.

Men meget af forureningen, de syge og nedslidte arbejdere, og ligene der blev gravet ud af sammenstyrtede eller udbrændte fabriksbygninger, blev til korte indslag i TV2s nyheder. Ikke noget der stank.

Men vi har da fået adgang til masser af informationer! Jo da, nogle af dem er endda rigtige. Medier som Wikipedia er på mange måder lige så gode som klassiske leksika, og de er lettere tilgængelige for almindelige mennesker, der ikke ville have råd et nyt leksikon i 18 bind. Der mangler lidt hist og her, fordi viden tilføjes temmelig usystematisk, alt efter hvad skribenterne nu brænder mest for. Og af og til er der spøgefugle eller ensomme fulderikker, der skriver det rene vås eller obskøniteter.

Men med hensyn til de dagsaktuelle begivenheder, nyhederne, så er det i højere grad end i 80'erne de meget store kapitalansamlinger, der svinger dirigentstokken. De sidder på aviserne, på radio og fjernsyn, på distributionssystemer og de »sociale mediers« nyhedsstrøm. Man kan købe sig til dagsordenen og sandheden. Alt efter hvad man har penge til.

Med vås, rygter, sladder – tilsvining og mobning, så er den berømte »globale landsby« (et plus—ord fra sidste halvdel af det 20. århundrede) snarere blevet til »den globale bodega og horehus«.

Og hvor der før var en fætter i Vordingborg, der til hver julefrokost havde gode råd mod nedgroede negle og oppustet mave, så er der nu i tusindvis af velmenende mennesker med gode råd og recepter. Om alt det de ved mindst om. For en idiots mening kan vel være lige så god som meningen fra en fagperson (»en smagsdommer«), der har sat sig ind i problemområdet, har studeret videnskabelig metode og kildekritik. Augurer og haruspexer, troldmænd og mørkemænd, bugtalerdukker og giftkogere er parate med nemme løsning på alt. Konspirationsteorier om metamorfe øglemennesker er mainstream. Stenalderkost (som ingen stenaldermand nogensinde har haft råd til) og håndvaskede hakkebøffer kurerer stress. Urter og olier kan kurere enhver sygdom. Mens lægerne angiveligt er en verdensomspændende sammensværgelse af sataniske mordere, hvis eneste mål her i livet er at give netop i dine børn autisme. Tro kan vist ikke flytte bjerge, men den kan i den grad flytte bjerge af penge.

Ja, og regeringerne, der nu alle er rene helte og helgener, fik en masse informationer, som de kan planlægge overvågningen efter. Ikke at det har hjulpet ret meget, men det var nok heller ikke meningen. Så må man jo øge overvågningen! Ud over terrorister så vrimler det med pædofile og narkohandlere, som der skal »sættes ind mod«.

Klippekortet til busserne blev erstattet med en app, og det gamle periodekort blev erstattet med det elektroniske rejsekort, så de centrale computere kan følge vores færden og drage deres konklusioner. Mobiltelefoners brug og bevægelser logges omhyggeligt, hvem vi snakker med eller sms'er med, logges. Hvem vi kommunikerer med over e-mail logges. Hvad vi ser på internettet logges. Kameraer belurer os. Det kunne jo være nyttigt en dag. Hvad har du at frygte? Hvad har du at skjule? Kina viser vejen for den totalintegrerede automatiske overvågning.

Hvad der mangler af information i det samlede billede, leverer vi selv i Facebook, Twitter, Instagram (billedgenkendelse anyone?), Snapchat, og motionsapps.

Om føje år bliver det unormalt ikke at gå rundt med en tændt smartphone. Ja, direkte suspekt! Den, der ikke har noget at skjule, har intet at frygte … Den, der frygter, må jo være kriminel! Hvor har du slået din togas folder i nat? Hvem har du besøgt og hvorfor? Modtager vedkommende kontanthjælp? Er du »syg nok«? Har du ytret dig om kommunen eller jobcentret på sociale medier?

Kun en idiot kan ikke set det velsignede i denne informationsindsamling. Nuvel, så vil jeg være en idiot! En asocial samfundsfjende. En potentiel forbryder (vi er alle potentielle et-eller-andet-suspekt).