Hjem / Filmanmeldelser / Transcendence, en anmeldelse

Transcendence, en anmeldelse

Transcendence er en science fiction-film, der fabulerer over udviklingen inden for AI (artificial intelligence). En række forskerteams arbejder på nye principper inden for AI. Mens den fremmeste holder et foredrag om mulighederne for at hjælpe menneskeheden, bliver de andre teams sat ud af spillet. Kort efter bliver forskeren, Johnny Depp, udsat for et skudattentat, men slipper med et strejfskud. Attentatmændende tilhører en neo-ludditisk terrorgruppe, der har infiltreret den akademiske verden.

Allerede her står folk af, få danskere kender formodentlig udtrykket luddit. Men man får nu hurtigt en ide om principperne. Gruppen ledes af Brigitte Bardot (eller noget i den retning), ferm til vold.

Here be spoliers!

 

Manuskriptforfatteren har fulgt med i pressen. Et strejfskud kan være alvorligt. Så Depps kone og bedste ven ender med at uploade ham til en ny computer, hvis vigtigste komponenter kan ligge i en dametaske (de har få tilledninger og er mekanisk ustabile, men det er vist kun mig, det generer). Den eksperimentelle AI får herved ”self awareness” og når den såkaldte ”singularitet” (her kaldet transcendence). Herefter optræder stort set alle de elementer, der tidligere har optrådt i film og bøger om AI, der løber løbsk. Dog fraset Skynet. Mary Shelley burde også nævnes som ophavskvinde. Også prins Charles' ”grey goo” optræder – man krummer tæer.

Filmen er rimeligt lavet, selv om det samlede, amerikanske kavaleri mere ligner Blackwater eller ISIS. Men efter min ukvalificerede mening er den vildt usandsynlig. Man kommer ikke inden for nogen overskuelig tidshorisont til at uploade en komplet bevidsthed. Formodentlig aldrig. Og dette grey goo – kaldet nanitter er urealistisk. Man kunne godt have lavet en film, der var lidt mere relevant for vores tid, også uden at den behøvede være dræbende kedsommelig. Der er mange relevante spørgsmål, f.eks. hvad f... skal vi bruge en stor, generel AI til? Jeg kender godt svaret: Spekulere helt vildt på børserne, indtil ... Og så selvfølgelig følge med på Jubiis debat, hvis nogen skriver noget ”interessant”. Især hvis disse ”nogen” har købt en pizza hos en mand, hvis fætters barnebarn er rejst til Syrien.

Senest opdateret (Fredag, 11. Juli 2014 21:36)