Hjem

Sidste

Populære

RostaVinduet - Forsiden

Meningen med livet

Mange mennesker spekulerer af og til på, hvad meningen med livet er? Især når det går skidt. Et godt råd er ikke at stille sådanne spørgsmål, hvis man ikke kan lide svaret.

Men livet har skam en mening, der kan skitseres sådan:

1) Producere merværdi

2) Forbruge mest muligt sådan at merværdien kan realiseres og profitterne kan blive udbetalt. Dog skal vi ikke kræve lønforhøjelser for at få råd til dette forbrug. For ikke at fremstå som tabere for vore venner, kan vi jo låne flere penge hos et af de venlige ågerrentefirmaer, f.eks. »Volksanleihe«. De renter, der løber på i et hæsblæsende tempo, vil kun motivere os til at slide endnu hårdere i det. Det er godt for herrerne.

3) Reproducere arbejdskraften. Dog kun i det omfang at det ikke strider mod punkt 2. Altså er det vederstyggeligt at reducere sit forbrug med henblik på at sikre vore efterkommeres overlevelsesvilkår bedst muligt. Tværtimod skal vi med sindsro bruge og smide væk af hjertens lyst.

At nyde livet, tage den med ro, snakke med venner og familie er uvedkommende, og dersom de skader forbruget, uønskede. At nyde livet og være kulturel udføres bedst af de særligt ansvarstyngede individer, der modtager profitten som en del af den merværdi, vi producerer.

Hvis vi af en eller anden grund ikke arbejder, så skal vi ikke slappe af eller lave noget fornuftigt, nyttigt eller fornøjeligt. Nej, vi skal vandre på jorden og udstråle skam og selvhad. Vi skal være en del af arbejdsudbuddet. Vi skal sikre, at der ikke opstår pres på lønningerne. Vi skal være en rædsel for dem, der søger arbejde. Se hvilke tabere!

Kend din plads! Slid og lid – og hold kæft!

 

Og Adam gik i gang med at udrydde krybet

Bier skal sprøjtes væk
 

Månelandingen - dagens konspirationsteori

Internettet findes ikke. Det er bare noget, som Mørke Magter har fundet på for at dække over sandheden om månelandingerne. Nemlig at de faktisk fandt sted!

 

Tillykke med de 50 år! 

 

Elendighed – som bestilt!

Den pinlige og skrækkelige historie om kvinder med symptomer på mulig brystkræft, der ikke er blevet undersøgt godt nok, udvikler sig. Nu er det ikke kun ét sygehus, hvor undersøgelserne har været overfladiske, det er et par regioner. Om der faktisk er nogen, der er døde, fordi de ikke blev undersøgt efter forskrifterne, ved jeg ikke. Men muligheden er i høj grad til stede.

Politikerne udtrykker deres fordømmelse af de skyldige overlæger. De har ikke fulgt reglerne. Men lad mig stille det kætterske spørgsmål: Kunne de have gjort ret meget andet? De har ikke haft mandskab og penge til at lave de grundige undersøgelser, som politikerne har ordineret. Hvis de pludselig havde brugt x millioner mere end budgetteret – bare for at leve op til reglerne – så var politikernes (eller direktørernes) hamre slået ned over deres hoveder. Budgetterne har oven i købet været belagt med »effektiviseringer« i årevis. Der er altså hele tiden færre penge til de enorme planer, som politikerne har manet frem. Opgaven kan ikke løses, man kan ikke både tjene Hippokrates og Mammon!

Faktisk var det politikerne, der burde sættes i blokken på torvet. Som dem der pålagde andre umulige opgaver.

Og i øvrigt er det ikke kun kvinder med mistanke om brystkræft, det er galt for. Psykiatriske patienter bliver hele tiden udskrevet, fordi der ikke er plads, selv om de faktisk burde være indlagt længere. Det er ikke et mål i sig selv at have psykiatriske patienter indlagt … bla bla bla! Men der er ikke læger, sygeplejersker og sosu'er nok. Der er ikke senge nok. Lægerne må ikke udskrive en patient, der ikke kan tåle det. Men de må heller ikke overfylde de psykiatriske afdelinger. Så de antager, at patienterne nok godt kan holde til at blive smidt ud igen. Som regel går det da også godt, og skulle en patient tage livet af sig selv eller begå en forbrydelse, så vil journalen vise, at det var der absolut ingen indikationer på. For ellers lever lægerne jo ikke op til politikernes forventninger og krav.

Andre felter end kræft og psykiatri har også voldsomme ressourceproblemer. Det er bare de to, der lige for øjeblikket får plads i medierne. Jeg har en sær mistanke om, at de psykiatriske patienter kun omtales, fordi der er sket nogle drab. De mange selvmord har ikke haft nogen større interesse.

Men udviklingen er fuldkommen som man kunne forvente. Politikerne får det, som de har betalt for. Og det er overlægerne, der står med det formelle ansvar.

Men alle de her skrækkelige ting, bliver de da ikke indberettet? Som utilsigtede hændelser. Kun hvis der er tid til det. Og slet ikke hvis sygehusets ledelse mener, at man allerede har indberettet alt for mange.

 

Skattelettelser! Føj da

Fru direktør Krugerrandfryd udtaler: »Det er virkeligt uanstændigt, at regeringen hele tiden disker op med nye skattelettelser til de mere velhavende. Vi betaler i forhånd så lidet i skat, at vi næsten ingenting får ud af disse skattelettelser. Altså, min næste Lamborghini bliver nok lidt billigere, men for at få plads i garagen er jeg jo nødt til at sælge den gamle til en ret dårlig pris.«

 

Bad standing i EU Brothas

En rocker eller et bandemedlem, der ønsker at forlade sin bande, kan ikke forvente, at de øvrige »brødre« ser på dette frafald med glæde og sympati. Nogle af dem omgås med lignede tanker, selv om de ikke siger det højt. Og de øvrige vil for enhver pris undgå en stormflod af brothers ud af foreningen.

En anden forening er så paradisisk, at ingen tænkende væsener kan tænkes at drømme om at forlade den og bestemme selv. Det vil sige – Storbritannien har vedtaget at gøre netop dette. Det skyldes naturligvis, at de ikke kan tænke, og at mørke magter har drevet deres kriminelle spil. For at belære briterne om deres fejltagelse – og for at holde de øvrige broderstater på plads, har det britiske exit fra EU, a.k.a. Loyal to Juncker, valgt at skrue bissen på. Det må under ingen omstændigheder blive en succes. Folkene skal ikke få gode ideer. For EU er jo så herligt, at …

Imens kæmper det franske, det græske og det italienske establishment med deres egne vildførte borgere, der ikke kan tåle lyset fra Bruxelles. Hvis folk vil melde sig ud, så gælder det måske om at gøre dette, mens der stadig er noget at melde sig ud af.