Hjem

Sidste

Populære

RostaVinduet - Forsiden

Om drager og riddere

Striden om EU's kommende nye regler for beskyttelse af ophavsretten på internettet, er blevet afsporet. Den har bevæget sig væk fra en diskussion om de konkrete regler i forslaget og om deres mulige bivirkninger, til en ”diskussion” om, hvilke skurkagtige firmaer, der ”står bag” modstanderne af forslaget. Det er sket før i andre spørgsmål: Du kan da ikke tillade dig at mene sådan, for så er du jo (på dette ene punkt) enig med x-person eller y-firma! Nej, det kan man så ikke tillade sig, og man må overlade diskussionen til de professionelle politikere.

Diskussionen drejede sig ikke om, hvornår ophavsretten må undergraves, men om EU's nye fine ideer kunne have kedelige bivirkninger i form af maskinel fjernelse (filtrering) af helt legalt stof? Men nu drejer det sig om en sammensværgelse af lovløse anarkister, der i virkeligheden er på selveste Satans hold (Google og Facebook). De beskrives om en ”ildspyende drage” (i flg. Politiken 23.2.), hvor EU skulle være ”ridderen med et blåt og gult skjold”. Drager er traditionelt styret af Den Onde selv, mens riddere (også i utraditionelle gevandter) repræsenterer den kristelige sejr i forskellige katolske skrøner. Vi får også at vide, at modstanderne har benyttet ”kamikaze-metoder”. Jeg er nu ikke bekendt med, at nogen har begået selvmord foran EU's hoveddør for at få ram på forslaget.

Jens Rohde udtalte, da han blev bombarderet med e-mails, at hans mail var blevet ”hacket”. Det er unægtelig en meget alternativ brug af begrebet hacking. Er resten af EU's arbejde præget af samme rod og manglende sproglige præcision?

Men det lykkedes at afspore debatten. Enten støtter man EU i tykt og navnlig tyndt, eller også er man på den mørke side. Det er også nemmere på den måde. Gå efter mændene og glem bolden.

 

Dagens krise

Det Internationale Samfund (hvilket forunderligt ord) har problemer. Har atter problemer. De undersåtter, der forventedes at applaudere de store planer og at spænde livremmen ind, for at samfundet kan realisere dem, protesterer.

I Frankrig har demonstranter under navnet De Gule Veste demonstreret og af og til hærget i efterhånden lang tid. Macrons pragmatiske folkefællesskab styret af de meget rige, med råd til luksus, er ikke populært og har aldrig været det. Pressen lader formode, at de dirigeres af mørke kræfter. Nogle af dem skal efter sigende være racister, der er vrede over de mange flygtninge og indvandrere. Andre skal være tilhængere af konspirationsteorier. Ja, nogle af dem skal være flat-earthers! Man kan indimellem tvivle lidt på, om der er noget EU tilbage, som Storbritannien kan melde sig ud af. 

I USA er det et par år siden, at den meget højreorienterede og noget impulsive rigmand Donald Trump overraskende blev valgt til præsident. Også her nævnes mørke magter som forklaringen. De mørke magter antages at bo i Kreml. At Hillary Clinton omtalte Trumps vælgere som »deplorables« og i øvrigt var mindst lige så meget »rig overklasse« som Trump (men ude af stand til at snobbe nedad), havde ingen betydning.

Læs mere…

 

Kend din plads!

Der er ved at brede sig en kedelig tendens til, at præsidenter og lignende bliver siddende, selv om Anders Samuelsen (den mest kompetente) og USA har afsat dem. De henviser oven i købet til, at de skulle være blevet valgt! Herregud, det kan enhver da komme og sige. Ved de ikke, at politisk magt og ret er noget man køber sig til? På et frit og internationalt marked. Hvad bilder de sig ind?

Siden den romerske republiks dage (som den sandfærdigt fremstilles af Hollywood – Herren lade sit Åsyn lyse på Hollywood) har det været fast praksis, at man køber og bestikker sig til magt og position. Det er den bedste måde at opretholde stabile markeder og fri og billig adgang til 3.-verdenslandes råstoffer. Det sikrer politisk stabilitet (sammen med amerikanske marinere og diplomater). Det beskytter de rige, fred være med dem, mod urimelige overgreb og beskatning. Det er den bedst mulige af den eneste mulige verdensorden! Og så sparer man en masse arbejde, hvis præsidenten er udpeget, inden man anmoder Anders Samuelsen (og USA) om at få lov at afholde kup.

 

Respekt?

Det forventes af magthaverne (dvs. Dansk Folkeparti), at mennesker, der skal opnå dansk statsborgerskab, skal give pote til den lokale borgmester (eller i nødstilfælde segregeringsminister Støjberg). Det er et nødvendigt tegn på respekt, hedder det. Desværre går respekten kun den ene vej. Det er efter DFs mening åbenbart helt acceptabelt, ja kræver ligefrem opbakning, når en person skaber sig ved kassen, hvis kassemedarbejderen har tørklæde på. Sådan en ubehøvlet adfærd har forleden udspillet sig i en Føtex-forretning, kunden ville ikke betjenes af en medarbejder med tørklæde. Og DF kalder det »et knæfald for Islam«, at Føtex bad idioten finde en anden butik, hvis han ville skabe sig uciviliseret.

Det er svært at være dansker, hvis de sociale normer, der tilstræbes her i Riget, ligner noget fra indavlede huleboere ved slutningen af den sidste istid, gryntende og køllesvingende. Men det er nok en illusion. Jeg tror faktisk ikke, at ret mange huleboere dengang var helt så tåbelige og skabagtige.

 

Hvorfor er Skat så pedantiske?

Hvis man bare har en lønmodtagerindkomst og standardfradrag, så mærker man meget lidt til Skat. Men har man »underlige« indkomster eller ualmindelige fradrag, skal man være forberedt på at slås om hvert et lille beløb. Er man en »rigtig« kunstner, der kan trække oliefarven fra året efter, eller er man en »fusker«, der ikke kan overføre en tube oliefarve? En tube oliefarve kan faktisk holde længe, så tuben kan være købt, året før man får solgt sit maleri. Fradrag på faglitteratur eller vinduespyntning udløser kampe, der minder om Stalingradkedlen. Har man nu »misbrugt« udstyr ejet af arbejdsgiveren eller firmaet? Får man et tilskud som enlig, selv om en fremmed person har overnattet indtil flere dage på ens bopæl?

Der er to muligheder for, hvorfor Skat og andre offentlige myndigheder er så nidkære:

1) Ved at udvise omhu og nidkærhed kan man rædde onde mennesker fra overhovedet at tænke på at snyde i skat.

2) Ved at udvise unødigt pedanteri kan man indgive den brede naive befolkning det indtryk, at der er styr på tingene. At samfundet er retfærdigt.

Jeg tror ikke på den første mulighed. Skat har udviklet sig til et røgslør over systematisk og storslået kriminalitet. Store firmaer betaler den skat, de selv synes. Tilsyneladende er der flere transnationale firmaer, der i årevis har drevet virksomhed i Danmark uden at tjene en krone på det, udelukkende fordi de er så gode af sig. Og andre folk har hævet penge, faktisk milliarder af kroner, uden noget grundlag eller dokumentation. En svindel som burde være opdaget for lang tid siden ved en kontrol (det giver man så tyskerne skylden for, selv om det vist ikke er rimeligt).

 

Really easy

Vi har kendt til industrielt design i mere end 100 år. Nogle ad de ypperste hjerner, som menneskeheden har kunnet mønstre (resten laver våben og skattefinter), har forsket, uddannet og eksperimenteret med, hvordan »ting« skal se ud for at fungere godt og være lette at bruge. Måske ikke for alle, men for langt de fleste. De har bygget videre på mange tusinder af års civilisatorisk udvikling.

Alligevel sidder jeg tit og tænker, når jeg kører med bussen: Gad vide hvilken hjerne, der har besluttet, at STOP-knapper skal være diskrete (dvs. svære at få øje på) og helst skal anbringes så højt oppe, at børn og små voksne ikke kan nå dem?

I andre busser er tingene i orden. Knapperne sidder lavt og er i kraftige farver, rød og gul.

Det er ikke rocket science. Desværre ikke!