Hjem

Sidste

Populære

RostaVinduet - Forsiden

Transcendence, en anmeldelse

Transcendence er en science fiction-film, der fabulerer over udviklingen inden for AI (artificial intelligence). En række forskerteams arbejder på nye principper inden for AI. Mens den fremmeste holder et foredrag om mulighederne for at hjælpe menneskeheden, bliver de andre teams sat ud af spillet. Kort efter bliver forskeren, Johnny Depp, udsat for et skudattentat, men slipper med et strejfskud. Attentatmændende tilhører en neo-ludditisk terrorgruppe, der har infiltreret den akademiske verden.

Allerede her står folk af, få danskere kender formodentlig udtrykket luddit. Men man får nu hurtigt en ide om principperne. Gruppen ledes af Brigitte Bardot (eller noget i den retning), ferm til vold.

Here be spoliers!

Senest opdateret (Fredag, 11. Juli 2014 21:36)

Læs mere…

 

En tvivlsom ven

Regeringen satser på at få vedtaget et nyt Center for Cyberkriminalitet – under Forsvarets Efterretningstjeneste. Aftalerne med partierne er på plads, så den politiske debat er lidt på skrømt.

Jeg er ikke spor i tvivl om, at FE har en stor viden om it-sikkerhed og at man kan skaffe sig den viden, man måtte mangle. Det, der bekymrer mig en del, er, hvor FE ser deres loyalitet ligge og hvilke opgaver, de påtager sig.

FE arbejder tæt sammen med bl.a. amerikanske efterretningstjenester, heriblandt det berygtede NSA. FE har, ud over it-sikkerhed, til opgave at indsamle oplysninger – spionage. Spørgsmålet er derfor, hvordan FE vil se en oplysning om et sikkerhedshul, evt. en ”bagdør” i et system? Er det et hul, der skal lukkes, eller er det en mulighed, der skal udnyttes og hemmeligholdes?

Desuden ligger FE i høj grad ”uden for lands lov og ret” og uden for demokratisk/politisk kontrol. Det nye Cybersikkerhedscenter kan vise sig at være en slange ved Danmarks barm. Og vi vil aldrig få det at vide!

 

At bo i et glashus

USA har sigtet fem kinesiske officerer i Unit 61398 for at have udført ”cyber espionage”, mere specifikt industrispionage mod amerikanske virksomheder. For tiden udråber amerikanske talsmænd deres vrede og forargelse i medierne.

De sidste mange måneder har amerikanske talsmænd ellers holdt totalt kæft ved de mange anklager, om at amerikanske spioner har udført industrispionage mod f.eks. europæiske virksomheder. Åbenbart i et sådant omfang, at danske sikkerhedsfolk har fået forbud mod at advare danske virksomheder mod risikoen ved at bruge ”skyen” til lagring af følsomme data.

”Completely Apples and Oranges” siger Robert Anderson, executive assistant director, FBI.

Senest opdateret (Mandag, 19. maj 2014 21:39)

 

Modeller – vejen til sandheden eller no'ed

En model er en afbildning af virkeligheden – eller af en tænkt virkelighed. En abstraktion, hvor man udelader eller forenkler mange forhold for at gøre det realistisk at konstruere modellen. Her vil jeg nøjes med at se på enkelte forhold omkring matematiske samfundsmodeller.

En matematisk model skal ikke nødvendigvis være kompliceret for at være god. Tværtimod kan det gøre den meget svær at udvikle og uforholdsmæssig tung at køre. De stadigt større computere har dog lettet dette problem noget.

Læs mere…

 

Skråplanet og bundlinien

En nylig undersøgelse har vist, at et flertal af befolkningen nu går ind for aktiv dødshjælp (også kaldet eutanasi eller medlidenhedsdrab) på håbløst syge og sindslidende. Som en mulighed, som et tilbud. 

Der er ingen tvivl om, at det er hårdt, både for patient og pårørende, når et menneske pines i måneder eller år uden nogen udsigt til helbredelse. Alligevel er jeg imod medlidenhedsdrab.

Min modstand skyldes, at vi som samfund kan komme til at bevæge os ud på et farligt skråplan. Debatten har allerede demonstreret dette. For nogen tid siden var der en læserbrevsskribent (jeg husker ikke navnet), der mente, at det kunne være et gode, at gamle, der ”følte sig til besvær” kunne komme herfra. Døren er åben for et pres på folk.

Læs mere…

 

Analoge bøger?

Direktøren for Grafisk Arbejdsgiverforening, Thomas Torp, skrev forleden, at danskerne er meget glade for papirbøger, omtalt som bl.a. ”den analoge platform”. Som biblioman og interesseret i tryksager glæder det mig meget. Men at omtale papirbøger som ”analoge” er ret beset noget vås. At noget er analogt vil sige, at oplysningerne repræsenteres som kontinuerte fysiske størrelser, svarende til (analog med) den værdi, de skal repræsentere. Bortset fra enkelte bogkunstnere, så bliver bogstaverne ikke gradvist større, når en person hæver stemmen. Vi oplever heller ikke, når der ikke er fejl i satsen, et halvt eller syv tolvtedele af et bogstav. En papirbog er faktisk lige så diskret eller om man vil digital, som en e-bog. Bogstaverne kommer i adskilte enheder.