Hjem

Sidste

Populære

RostaVinduet - Forsiden

Nye tider - alte Methoden

Da regeringen kom til, var der stor jubel – den lave ”starthjælp” blev afskaffet, og mange mennesker fik alligevel en chance for at klare sig.

Nu skærer man så i kontanthjælpen for en masse unge i stedet (og forresten også i SUen) for at ”sparke” de unge til at tage en uddannelse.

Mange af dem, der nu bliver tvunget til at begynde en uddannelse, vil erfare, at der ikke er nogen praktikpladser. Så står de i nøjagtig samme situation som før – arbejdsløse, ingen uddannelse og (for) få penge.

(Lur mig forresten, om ikke regeringen så bliver ”chokeret” over de stigende udgifter til SUen.)

Kommer de unge igennem uddannelsen (mirakler sker – fra tid til anden), er de heller ikke sikret et job, når de skal til at betale studiegælden tilbage. Meget inspirerende!

Men erhvervslivet fik sin skattelettelse. Og de levede lykkeligt til deres dages ende.


 

Nyt fra boligkøen

Mange, måske især studerende, oplever at stå i en meget lang boligkø. Noget tyder dog på, at køen ikke behøver være helt så lang for nogle med de rette bekendte.

 

konserbolig

Senest opdateret (Lørdag, 02. marts 2013 20:50)

 

Bøger af i dag – det typografiske håndværk

Hos en del mennesker findes den opfattelse, at tryksager som f.eks. bøger var meget bedre i gamle dage, da den slags blev sat med bly, enten på sættemaskiner eller i hånden – af rigtige typografer. Det er måske heller ikke helt forkert; i hvert fald er det en helt anden fornemmelse at åbne en ældre bog end at åbne en moderne bog.

Blyet gik helt af brug i begyndelsen af 80'erne, bortset fra nørdtryk og enkelte museale tryksager. Typograferne blev enten fyret eller blev til grafikere på en HK-overenskomst. Og der kom en masse nye grafikere til, der var vokset op med DTP, Desk Top Publishing, computersats.

Men er det rigtigt, at gammeldags sats er bedre end moderne sats? Nej, det mener jeg ikke, at den nødvendigvis behøver at være. Selvfølgelig giver højtrykket, hvor typerne præges lidt ned i papiret under trykningen, den færdige tryksag en egen karakter, der ikke kan efterlignes, men effekten var ikke altid en fordel, hvis papiret var tyndt eller trykket var for hårdt. Men bortset fra det, et karaktertræk som offsettrykket savnede, selv om satsen var baseret på bly, så kan man med en computer i dag gøre alt det, man kunne med blyet og mere til. Og bedre!

En af Danmarks store designere, arkitekten Knud V. Engelhardt, krævede engang af en sætter, at han lagde strimler af silkepapir mellem de enkelte satslinier for at øge afstanden en lille smule, så satsbilledet blev helt efter Engelhardts hoved. Sætteren mente, at det ikke var umagen værd og undlod silkepapiret. Engelhardt kunne se det. Den slags finjusteringer ville være meget lettere at lave i dag på en computer.

Desuden kan man knibe bogstavpar, ganske som man ønsker (dvs. mindske afstanden mellem to bogstaver så mellemrummet ikke virker for stort). Man kan også øge det lidt. Faktisk er justeringen af afstanden mellem udvalgte bogstavpar en automatisk facilitet, idet de fleste computerskrifter (fonte) har en tabel over knibningspar. I blyets tid skete den slags kun for store typer, idet man filede indhak i typelegemerne, så typerne kunne anbringes lidt tættere på hinanden. Det lille 'f' kunne også fåes med overhang.

Typograferne havde regler for, hvad der var god typografi, udviklet gennem 500 år. Nogle gange overholdt de dem, andre gange skar de et par hjørner, og andre gange udviklede de nye regler. Der var ikke kun én måde at lave en tryksag på. Men man havde gode regler for sidens opbygning, liniers længde og afstanden mellem linier, der gav en pæn (eller ligefrem smuk) side, der var let at læse. Man havde også regler for opbygningen af overskrifter (rubrikker) og titler, selv om dette var et område med behov for en del kunstnerisk følelse.

Reglerne var i høj grad baseret på, hvad der let og ret økonomisk kunne laves med blytyper. Det var dyrt at gå ud over blyets begrænsninger, jvf. historien om silkepapiret.

Da man gik fra bly til fotosats og videre til computersats, fulgte disse regler til en vis grad med. Men efterhånden slækkede man på dem.

Computersats har visse fordele (ud over knibningen). Bogstaverne tegnes ualmindeligt skarpt og korrekt (hvilket nogle måske vil, mene fratager tryksagen noget af dens charme). En overgang gav det også lidt for magert tegnede bogstaver. Man undgår også problemet med, at enkelte typer ikke holder linie, lige som man undgår problemet med svibelfisk (typer fra en forkert skrift).

Man burde altså kunne lave tryksager, der er mindst lige så gode som ”i gamle dage”. Nu var ikke alle tryksager ”i gamle dage” rene skønhedsåbenbaringer. Nogle gange så man stort på de typografiske regler, ofte for at spare lidt på papiret og trykningen. Dårligt arbejde kunne skam også laves i bly!

Når man nu sparer meget arbejde ved den digitale teknologi, som kunne været brugt på at ”kæle” for tryksagen, hvorfor ser vi så meget juks – dårligt håndværk? Hvorfor bliver der sjusket meget med korrekturlæsningen? En roman til 3-400 kr kan jo let præsentere en fejl på hver anden side.

Formodentlig er al den tid, man har sparet, gået til at øge profitten i bogbranchen. I forvejen er den jo klemt. Folk klager ikke, de er ikke bedre vant. Og den faglige stolthed er lige så stille ved at forsvinde med de sidste typografer. Plejer er død – og plejer er savnet – i hvert fald af mig.

Moderne grafisk arbejde skal være gesvindt, effektivt og med ”fede” effekter, der ofte skal virke som blikfang. Nogle tryksager (oftest reklametryksager) ligner Tokyo by night, andre ligner noget, som en femteklasses elev kunne have lavet i Word. Bortset fra at man kunne lære eleven at lave et ordentligt stykke arbejde. Mennesker har en anden entusiasme i den alder.

En eller anden vismand, jeg tror, det var Goethe, formulerede det klart: In der Beschränkung zeigt sich erst der Meister. Mange (ikke alle) nutidige grafikere overdriver mængden af virkemidler. Det værste eksempel, jeg har lige nu, er en bog af H.G. Wells, trykt for nyligt. Der er anvendt fire forskellige skrifter. To, der bruges i rubrikker, er direkte uskikkede til bogbrug. Brødskriften er så aparte (læs: grim), at den generer hele tiden under læsningen. Nederst på hver side er der to tilspidsede streger, noget der vist aldrig er set før i typografien. Desuden egner tilspidsede streger sig meget dårligt til den dårlige opløsning på printeren eller laserfotosætteren. De har fået tydelige ”trappetrin”. Endelig er linierne med ca. 75 tegn for lange til, at den er rigtig rar at læse; siden er for bred.

Dog ret skal være ret. Der produceres faktisk i dag tryksager af en fornem kvalitet. Og hvor der bliver gjort noget ud af korrekturlæsningen. For nylig læste jeg Anabasis, Det persiske felttog, uden at kunne finde noget at beklage mig over (jeg skal nok have overset et eller andet). Og jeg er ellers ret god til at beklage mig. Så det kan lade sig gøre, også med den nye teknik. Hvis man gad – eller havde råd til – at gøre sig umage.




 

Højesteretsafgørelse

Forleden afgjorde Højesteret, at den danske regering ikke har afgivet yderligere suverænitet til EU, da man underskrev Lissabontraktaten, der afskaffede vetoretten på mange områder og udvidede EUs kompetencer (magtområder).

Afgørelsen kan ikke undre nogen. Højesteret har kun i Tvindsagen underkendt regeringen/Folketinget. Ellers er man lydig som en moppe. Hvis regeringen solgte originalen af Grundloven til genbrug som æggebakker og solgte kongehuset til lasagneproduktionen, ville Højesteret intet have at indvende.

Herodot fortæller om en dommer, Sisamnes, der var aktiv i Persien under Kambyses II. Denne Sisamnes "bøjede loven" (han dømte uretfærdigt, formodentlig som resultat af nogle pekuniære forhold). Kambyses handlede resolut. Han lod Sisames flå - levende. Huden blev anbragt på eller over dommersædet. Sismanes søn blev senere udnævnt til dommer. Han artede sig vel.

Det være mig fjernt at antyde, at Højesteret har ladet sig bestikke. De havde dømt, som de gjorde, under alle omstændigheder.

 

Succes med akutjob!

titanicrocket

 

Det er lykkedes os at skaffe 12.500 akutjob!

 

Ragelsets fri bevægelighed

Vi må efter sigende ikke kræve, at der er varme i en dansk skurvogn, for det behøver man ikke i Middelhavsområdet. Vi må ikke kræve, at tagsten kan holde til frost, for det er heller ikke noget problem i det område. Det tog mere end tyve år at få lov til at kræve at en cykellygte også skal kunne ses om natten. Vi kan ikke uden at spørge om lov sætte grænser for indholdet af arsen i babymad. Alt sammen på grund af EUs regler om ragelsets frie bevægelighed. Bierne, som meget er afhængige af, dør i hobetal, og meget tyder på, at de skyldes sprøjtegift. Det er måske meget fint, at man tilstræber en ”fælles holdning”, men det fungerer ikke i praksis og det tager alt for lang tid at nå frem til en. Og undervejs vil lobbyister fra industrien hviske politikere og embedsmænd i øret, at der ikke er tilstrækkeligt bevis for problemet. Usikkerhed falder altid ud til fordel for industrien i EU. Hvor jeg dog forstår englænderne, der ikke gider mere!