Hjem

Sidste

Populære

RostaVinduet - Forsiden

Klassekampen er slut

Klassekampen er slut, siges der. Hvem vandt? Tja, hvad synes du? Hvem sidder på flæsket og magten? Måske er magtkampen, for det er det, det drejer sig om, slet ikke slut endnu. Jeg har i hvert fald ikke tænkt mig at ligge på knæ resten af livet og s***** arbejdsgiverne i r****. 
 

Gehejmekonseillet

Den sandsynlige vedtagelse af den nye "offentlighedslov" giver anledning til at overveje, om regeringens ministre i stedet skal have titel af gehejmeråder og om regeringen skal omdøbes til gehejmekonseillet (eller lignende). Det har i hvert fald ikke meget med demokrati at gøre, når væsentlige oplysninger kan forholdes såvel Folketinget som folket. Demokrati er IKKE kunsten at styre folket.
 

Et lident offer

Triumf for den liberale regering! SU og kontanhjælpen for unge (under 30) beskæres – endda ret heftigt. De 3,4 milliarder skal gives til det altid grådige erhversvliv. Og bruges til lavere afgifter på øl (, vin?) og sodavand. Så selv om du ikke længere har råd til huslejen, så fortvivl ikke! Bajerne på bænken bliver meget billigere. Så ser livet straks lysere ud. Som gamle Egil Skallagrimsson kvad det: Lysere synes mig livet set gennem en guldbajer! Engang var arbejderbevægelsen ellers arge modstandere af drukkenskab. Men nu har druk erstattet såvel arbejdere som bevægelse.

Hvad angår sodavandene, så lægges en del af grunden for fremtidens fedme og diabetes – til stor gavn for Novo Nordisk, når den tid kommer. Vi kan også få svenskere til at valfarte til København for at købe øl. Så kan de lære det, når de også går til i druk! Og som Julius Cæsar sagde det hos Shakespeare: »Jeg vil se fede mænd omkring mig!« For fede mænd gør ikke oprør.


 

Konkurrence – midlet mod alle skavanker?

At konkurrence giver lavere priser er en ”almen erfaring”, idet de konkurrerende kapitalistiske virksomheder formodes at presse hinanden på prisen for at opnå det størst mulige salg.

Liberalisering, en eufemisme for frasalg af offentligt kontrollerede virksomheder, antages også at medføre øget effektivitet (årsagssammenhængen forekommer ikke helt gennemskuelig) og konkurrence og dermed lavere priser – til glæde for ”forbrugerne”. Og det har man så gjort – liberaliseret.

Man liberaliserede telesektoren. Det medførte, at Teledanmark fik lov at hæve priserne – man skulle jo være polstrede til konkurrencen, som det hed. Derefter gik flere teleselskaber i gang med at opbygge parallelle mobilnetværk; noget der næppe har bidraget til at mindske de samlede omkostninger, som skal forrentes over priserne.

Jernbanedriften blev også liberaliseret ved at Arriva fik lov at drive jernbane på mange jyske strækninger. Uden at priserne af den grund ligefrem faldt.

Postomdelingen blev også liberaliseret. Det medførte heller ikke lavere priser. Snarere tvært imod. Det medførte forresten heller ikke bedre service. At mange skulle flytte deres postkasser var kun det mindste.

Mange kommuner har udliciteret børnepasning, rengøring, skoler (folk tvinges til at oprette privatskoler, hvis de da ønsker en skole i nærheden af, hvor de bor). Derved skal private aktionærer tjene på driften (hvorfor skulle de ellers drive virksomhed?). Almindelig købmandsregning giver tre muligheder: Højere priser, lavere løn og/eller ringere kvalitet/service.

Enkelte kommuner, som f.eks. Syddjurs Kommune, har udliciteret jobcentrene. Hvilket har givet administrative vilkårligheder, for ikke at sige ulovligheder.

Alligevel fortsætter samfundet af samme spor. Er det ikke fantastisk?


 

Teknisk problem

”Vi har et teknisk problem, som vi arbejder på at løse. Indtil da spiller vi lidt musik.” Som regel får man ikke engang den besked, man får bare transmitteret tre eller ti minutters tavshed i stedet for en radioavis. Alternativt får man to udsendelser sendt oven i hinanden, men det er ikke så tit. Jeg hører ikke så meget radio mere, men stort set dagligt oplever jeg dette. Det vil formodentlig sige, at andre må opleve det mange gange hver dag. Selvfølgelig sker der fejl af og til, men fejl i dette omfang kendte man ikke for tyve år siden. Årsagen er utvivlsomt, at DR fyrede en meget stor del af sine teknikere for en del år siden – og man har ikke magtet at drive teknikken videre med den ”skeleton crew”, man har tilbage. Det kan ikke komme på tale at ansætte de fornødne teknikere. Dels vil det koste penge, dels vil det være en indrømmelse af, at man begik en grov fejl. Og statslige institutioner begår ikke fejl. De fungerer bare ikke.


 

Snekastning

I følge en undersøgelse, som Ugebrevet A4 har fået lavet, vil 71% af danskerne sende kontanthjælpsmodtagere ud at kaste sne som et såkaldt nyttejob (selvfølgelig uden at betale dem rigtig løn for det). Hvilken ”glimrende” ide! Hvis vi kasserer sneplove og fejemaskiner, kan der komme rigtig mange i nyttigt ”arbejde” med at rydde sne.

Nu falder der bare ikke ret meget sne her i Danmark – jeg selv var kun ude at rydde sne få par gange i denne vinter. Spørgsmålet melder sig: Hvad pokker skal de mennesker laver de øvrige 245 arbejdsdage af året? Sidde i beredskab på kommunen? Feje blade om efteråret (det giver heller ikke mange dages arbejde)? Måske kan de også klippe hæk og sætte julepynt op?

Imedens vi finder på gode ideer, kan vi jo også spekulere på, hvad vi skal sætte de arbejdere til, der i dag rydder sne, fejer blade, gør rent, klipper hække osv. Vi kan vel sætte dem på – kontanthjælp.