Hjem

Sidste

Populære

RostaVinduet - Forsiden

Succes med akutjob!

titanicrocket

 

Det er lykkedes os at skaffe 12.500 akutjob!

 

Ragelsets fri bevægelighed

Vi må efter sigende ikke kræve, at der er varme i en dansk skurvogn, for det behøver man ikke i Middelhavsområdet. Vi må ikke kræve, at tagsten kan holde til frost, for det er heller ikke noget problem i det område. Det tog mere end tyve år at få lov til at kræve at en cykellygte også skal kunne ses om natten. Vi kan ikke uden at spørge om lov sætte grænser for indholdet af arsen i babymad. Alt sammen på grund af EUs regler om ragelsets frie bevægelighed. Bierne, som meget er afhængige af, dør i hobetal, og meget tyder på, at de skyldes sprøjtegift. Det er måske meget fint, at man tilstræber en ”fælles holdning”, men det fungerer ikke i praksis og det tager alt for lang tid at nå frem til en. Og undervejs vil lobbyister fra industrien hviske politikere og embedsmænd i øret, at der ikke er tilstrækkeligt bevis for problemet. Usikkerhed falder altid ud til fordel for industrien i EU. Hvor jeg dog forstår englænderne, der ikke gider mere!


 

En navnløs rædsel

For nogen tid siden omlagde Tøjhusmuseet i København sin udstilling. Man ryddede førstesalen, der fremviste an masse gamle og nyere håndvåben, og i stedet opstillede man uniformer, plancher og mannequiner, der skulle fremstille Danmarks glo(r)værdige krige gennem tiden, måske navnlig hr. Foghs krige. Museet skulle moderniseres.

Som de selv skriver: ”Til efteråret er der sket store forandringer på 1. sal i Tøjhusmuseet - den etage, som kaldes Våbensalen. Her har vi bygget en ny udstilling, Krig og Menneske, som fortæller om Danmarks krige igennem godt 500 år og som sætter fokus på de mennesker, krigene berørte. ... Museet har derfor længe villet omdanne Våbensalen til en tidssvarende og publikumsvenlig udstilling om dansk forsvar.”

Læs mere…

 

EU harmoniserer pressen

Et kreativt udvalg under EU har barslet med et nyt forslag. Det sker der så tit, så hvad skulle det nu betyde?

Jo, udvalget foreslår, at EU skal kunne kræve pressenævn i alle EU-lande. Pressenævn der vel at mærke skal fungere efter EU-regler; til Bloksbjerg med evt. natinale forfatninger!

Hvis en journalist skriver eller på anden måde udtrykker noget, der er i modstrid med EUs ”værdier”, så skal disse pressenævn kunne idømme journalisten bøder eller ligefrem afskedige ham. EU skal altså administrere ytringsfriheden.

Og hvad er det så for ”værdier”, der skal beskyttes? EU har tidligere vist stor omhu for at dække over korruption og anden svindel i sit eget system. Folk er endda døde. Man frygter det værste! Det næste bliver vel EU-regler for, hvem der må have en blog og hvad den må bruges til.


Senest opdateret (Lørdag, 09. februar 2013 22:29)

 

Hårde tider i vente for unge

Jeg er 50 år gammel og arbejder som programmør/systemudvikler. I mine unge dage læste jeg biologi som var (og er) min store interesse. Det gik egentlig godt med biologien, men jeg løb sur i matematikken, som jeg havde undervurderet voldsomt. Efter et par år måtte jeg erkende, at jeg aldrig ville kunne afslutte uddannelsen. Lidt desperat så jeg mig om efter noget andet. Valget faldt efter ca. én uge på edb-assistentuddannelsen. Jeg vidste, at jeg ville kunne klare den uddannelse (havde leget lidt med edb i folkeskolen - faktisk HF enkeltfag, på gymnasiet og havde siden købt en "hjemmecomputer") og havde også nogen interesse for faget. At jeg ligefrem skulle blive rigtig god som programmør, havde jeg ingen anelse om.
Men havde jeg nu været 32 år yngre i dag og igen skulle vælge uddannelse efter de SU-regler, som regeringen tænker sig, hvad ville jeg så have gjort? Ville jeg have turdet begynde på en akademisk uddannelse, som jeg ikke var 100% sikker på, at jeg kunne gennemføre? Ville jeg have haft mulighed for at skifte til en anden uddannelse?
Ungdommen af i morgen (det er om kun et par måneder) forventes at vælge rigtigt første gang og at gøre alt rigtigt (ét fejltrin og der er ikke SU til hele studiet). Det er jo ikke realistisk for mange. Dem uden deres faders konti i ryggen ved problemer, vil få det meget svært. Samtidig kræves det, at ungdommen uddanner sig mere og bedre end nogen generation før den. På overfyldte og underfinansierede skoler (vi ser lige bort fra presset på underviserne i denne omgang).
Ville jeg i dag have turdet prøve? Jeg tror det ikke. Måske kunne jeg have valgt en praktisk/faglig uddannelse? Jeg kunne givet være blevet en god smed. Men uden udsigt til praktikplads og i øvrigt heller ikke til et arbejde, ville det virke ret håbløst. Hvad så? Kanonføde?
Nej, det er ikke blevet lettere at være ung. De sidste par regeringer har også anstrengt sig for, at det skal det heller ikke være.




 

En tanke

Jeg sad og kiggede på Politikens Kulturforside d. 10. december med en computerfremstilling af Københavns Havn. Og så tænkte jeg på den fremgroende havnefront i Århus - og på Aros. Så var det jeg tænkte: Vil folk om 50-90 år rejse til København og Århus for at se disse bygninger? Vil der blive udgivet illustrerede bøger (vel elektronisk?) om dem? Vil der blive lavet lærde udsendelser på tv, som det sker for Ludwig Mies van der Rohe, Le Corbusier, Franklin Lloyd Wright, Oscar Niemeyer, Antoni Gaudí osv. - for ikke at nævne de klassiske arkitekter og deres værker? For for mig at se ligner de noget, der er lavet med en skabelon, hvor man sætter firkanter og trekanter sammen - uden nærmere sammenhæng.