Hjem

Sidste

Populære

RostaVinduet - Forsiden

Problemet Brexit

Problemet Brexit er svært og muligvis uløseligt. Det grundlæggende problem er, at man (the Establishment) i sin naivitet har udskrevet en folkeafstemning om Storbritanniens fortsatte EU-medlemskab – og så har folket »stemt forkert«! Oven i købet har politikerne på forhånd udtalt, at de vil respektere udfaldet af denne folkeafstemning. Og det selv om man ikke var sikker på resultatet.

Det bedste havde naturligvis været, at en folkeafstemning slet ikke havde været nødvendig. Det næstbedste ville have været, hvis folkeafstemningen havde været således tilrettelagt, at resultatet havde været som ønsket.

Nu står man i stedet med den opgave at undergrave folkeafstemningen ved at hævde, at Vladimir Putin, Hans Sataniske Majestæt, personligt har støttet et leave. Og at forskellige skumle pengemænd også har støttet leave. Godt nok er Putins medvirken foreløbig ganske udokumenteret (og derfor et faktum, man ikke diskuterer). Og godt nok var der absolut ingen mangel på skumle pengemænd og udenlandske »statsmænd«, der støttede remain. Men hensigten helliger løgnen.

Den næste tid vil byde på forsøg på at gennemføre det politiske kunststykke at afvise resultatet af folkeafstemningen på en sådan måde, at et flertal af de britiske vælgere tror, at de er blevet hørt og at afstemningsresultatet er blevet respekteret. At de selv altid har elsket EU og dets skatteål/formænd. At de selv skam stemte for et remain, selv om de måske ikke gjorde det. Fortiden er plastisk, meget plastisk. Men man vil helst ikke rirkere, at nogen føler sig kørt over af EU-tilhængerne. Som det skete i Danmark 18. maj 1993. Måske kan man tilsætte LSD til øllen? LSD gør det nemmere at nyde at blive taget røven på.

 

Meningen med livet

Mange mennesker spekulerer af og til på, hvad meningen med livet er? Især når det går skidt. Et godt råd er ikke at stille sådanne spørgsmål, hvis man ikke kan lide svaret.

Men livet har skam en mening, der kan skitseres sådan:

1) Producere merværdi

2) Forbruge mest muligt sådan at merværdien kan realiseres og profitterne kan blive udbetalt. Dog skal vi ikke kræve lønforhøjelser for at få råd til dette forbrug. For ikke at fremstå som tabere for vore venner, kan vi jo låne flere penge hos et af de venlige ågerrentefirmaer, f.eks. »Volksanleihe«. De renter, der løber på i et hæsblæsende tempo, vil kun motivere os til at slide endnu hårdere i det. Det er godt for herrerne.

3) Reproducere arbejdskraften. Dog kun i det omfang at det ikke strider mod punkt 2. Altså er det vederstyggeligt at reducere sit forbrug med henblik på at sikre vore efterkommeres overlevelsesvilkår bedst muligt. Tværtimod skal vi med sindsro bruge og smide væk af hjertens lyst.

At nyde livet, tage den med ro, snakke med venner og familie er uvedkommende, og dersom de skader forbruget, uønskede. At nyde livet og være kulturel udføres bedst af de særligt ansvarstyngede individer, der modtager profitten som en del af den merværdi, vi producerer.

Hvis vi af en eller anden grund ikke arbejder, så skal vi ikke slappe af eller lave noget fornuftigt, nyttigt eller fornøjeligt. Nej, vi skal vandre på jorden og udstråle skam og selvhad. Vi skal være en del af arbejdsudbuddet. Vi skal sikre, at der ikke opstår pres på lønningerne. Vi skal være en rædsel for dem, der søger arbejde. Se hvilke tabere!

Kend din plads! Slid og lid – og hold kæft!

 

Og Adam gik i gang med at udrydde krybet

Bier skal sprøjtes væk
 

Månelandingen - dagens konspirationsteori

Internettet findes ikke. Det er bare noget, som Mørke Magter har fundet på for at dække over sandheden om månelandingerne. Nemlig at de faktisk fandt sted!

 

Tillykke med de 50 år! 

 

Elendighed – som bestilt!

Den pinlige og skrækkelige historie om kvinder med symptomer på mulig brystkræft, der ikke er blevet undersøgt godt nok, udvikler sig. Nu er det ikke kun ét sygehus, hvor undersøgelserne har været overfladiske, det er et par regioner. Om der faktisk er nogen, der er døde, fordi de ikke blev undersøgt efter forskrifterne, ved jeg ikke. Men muligheden er i høj grad til stede.

Politikerne udtrykker deres fordømmelse af de skyldige overlæger. De har ikke fulgt reglerne. Men lad mig stille det kætterske spørgsmål: Kunne de have gjort ret meget andet? De har ikke haft mandskab og penge til at lave de grundige undersøgelser, som politikerne har ordineret. Hvis de pludselig havde brugt x millioner mere end budgetteret – bare for at leve op til reglerne – så var politikernes (eller direktørernes) hamre slået ned over deres hoveder. Budgetterne har oven i købet været belagt med »effektiviseringer« i årevis. Der er altså hele tiden færre penge til de enorme planer, som politikerne har manet frem. Opgaven kan ikke løses, man kan ikke både tjene Hippokrates og Mammon!

Faktisk var det politikerne, der burde sættes i blokken på torvet. Som dem der pålagde andre umulige opgaver.

Og i øvrigt er det ikke kun kvinder med mistanke om brystkræft, det er galt for. Psykiatriske patienter bliver hele tiden udskrevet, fordi der ikke er plads, selv om de faktisk burde være indlagt længere. Det er ikke et mål i sig selv at have psykiatriske patienter indlagt … bla bla bla! Men der er ikke læger, sygeplejersker og sosu'er nok. Der er ikke senge nok. Lægerne må ikke udskrive en patient, der ikke kan tåle det. Men de må heller ikke overfylde de psykiatriske afdelinger. Så de antager, at patienterne nok godt kan holde til at blive smidt ud igen. Som regel går det da også godt, og skulle en patient tage livet af sig selv eller begå en forbrydelse, så vil journalen vise, at det var der absolut ingen indikationer på. For ellers lever lægerne jo ikke op til politikernes forventninger og krav.

Andre felter end kræft og psykiatri har også voldsomme ressourceproblemer. Det er bare de to, der lige for øjeblikket får plads i medierne. Jeg har en sær mistanke om, at de psykiatriske patienter kun omtales, fordi der er sket nogle drab. De mange selvmord har ikke haft nogen større interesse.

Men udviklingen er fuldkommen som man kunne forvente. Politikerne får det, som de har betalt for. Og det er overlægerne, der står med det formelle ansvar.

Men alle de her skrækkelige ting, bliver de da ikke indberettet? Som utilsigtede hændelser. Kun hvis der er tid til det. Og slet ikke hvis sygehusets ledelse mener, at man allerede har indberettet alt for mange.

 

Skattelettelser! Føj da

Fru direktør Krugerrandfryd udtaler: »Det er virkeligt uanstændigt, at regeringen hele tiden disker op med nye skattelettelser til de mere velhavende. Vi betaler i forhånd så lidet i skat, at vi næsten ingenting får ud af disse skattelettelser. Altså, min næste Lamborghini bliver nok lidt billigere, men for at få plads i garagen er jeg jo nødt til at sælge den gamle til en ret dårlig pris.«