Hjem

Sidste

Populære

RostaVinduet - Forsiden

Informationssamfundet – min bare …

Engang mellem 1980 og år 2000 bevægede vi os fra industrisamfundet til informationssamfundet. Det mest tydelige tegn på denne udvikling var, at ordet edb (elektronisk databehandling) skiftedes ud med it (informationsteknologi). Som om data uden information var data. Vi nåede også til »Historiens Afslutning«, det værste vrøvl udtalt i slutningen af det 20. århundrede. Ophavsmanden, Francis Fukuyama, blev meget berømt for udtalelsen, og han er stadig meget anset.

Informationssamfundet blev også markeret ved at mange industriarbejdspladser blev flyttet til lavtlønslande i det øvrige EU, og senere til endnu billigere lande i Asien. Lande med meget lempelige love for miljø og sikkerhed (og endnu lempeligere håndhævelse af disse love), og med »styr på« fagforeningerne. For selv om vi nu er hinsides industriproduktionen, kan vi ikke undvære industriproduktionen.

Til gengæld skulle vi nu leve af at designe og innovere (altså at innovere betød endnu ikke at sænke reallønnen i det offentlige). Det gik slet ikke godt, for tænk – det er nødvendigt med en tæt kontakt til arbejderne i fabrikshallen, uanset hvad. Man kan ikke lave godt arbejde udelukkende med et CAD-program.

Men meget af forureningen, de syge og nedslidte arbejdere, og ligene der blev gravet ud af sammenstyrtede eller udbrændte fabriksbygninger, blev til korte indslag i TV2s nyheder. Ikke noget der stank.

Læs mere…

 

Bare fordi?

Det er underligt med krigen i Syrien. Hver gang det går rigtigt godt fra Assads regeringsstyrker, som nu hvor man indtager et område, der hidtil har været holdt af oprørsstyrker (Vestens Venner al-Qaeda og dem der er endnu værre), så smider han en enkelt bombe med giftgas. Så han kan få noget dårlig presse og USA kan blive nødt til at markere »en streg i sandet«. Ikke så meget giftgas at det har nogen militær betydning. Og i øvrigt var slaget allerede vundet.

Socialdemokratiets Hækkerup har allerede krævet militær gengæld (med gloser om USA, som burde få tænkende mennesker til at rødme). Israel har allerede hævnet sig, antager man. Men Trump er denne gang lidt i tvivl om, hvem han skal vende hævnen imod. BBC omtaler giftgasangrebet med ordet »alleged« (påståede).

Der er efterhånden mange parter, der roder rundt i Syrien, så at Trump bliver usikker, er ikke underligt. Det er måske forunderligt, at den mand kan tvivle, altså tænke (bare lidt). At BBC heller ikke kan se den indlysende bagmand, er da en begyndelse. Blev der brugt kemiske våben? Var det (i givet fald) klorgas eller sarin eller noget helt tredje? Hvem havde interesse i det? Hvem havde mulighederne? Hvem stod bag?

Automatisk at give Assad og russerne skylden er en logik, der hører hjemme i Hollywood, hvor kejser Palpatine fra Star Wars altid er parat til noget vanvittigt og selvødelæggende bare for at vise publikum, hvor ond han er. Rigtig krig er ikke en film. Selv den værste forbrydelse skal have et formål.

 

Trist påske?

I går kom jeg til at vende et lille chokoladepåskeæg forkert. Og så er det pludselig en bedrøvelig historie om døe kyllinger. Sært som små ting betyder meget. 

Påskeæg

 

Bland jer uden om?

Mange politikere har skældt ud over, at andre politikere – fra DF og venstrefløjen – har ”blandet sig” i de ”igangværende” overenskomstforhandlinger i det offentlige. De bør blande sig uden om og lade parterne klare det selv. Må vi forstå.

Men de offentlige arbejdsgivere ledes jo af politikere? Staten ledes (formelt) af politikere fra ”de ansvarlige partier”, regionerne ledes (formelt) af politikere fra ”de ansvarlige partier”, og kommunerne ledes også af politikere fra ”de ansvarlige partier”. Så hvordan kan politikerne undgå at blande sig? Politik er at blande sig.

Selvfølgelig ville det være rart for især socialdemokraterne, at overenskomstkampen stod mellem ”urealistiske fagforeningsfolk” og ”den nødvendige (og anonyme) politik”. Det bliver væmmeligt for S at skulle stemme for endnu et indgreb (som stadig vil blive benævnt en overenskomst), imod deres kammerater i fagbevægelsen, når DF måske ikke har lyst til at redde skidtet ved at deltage. Det kunne give befolkningen et indtryk af aftalt spil og rævekager.

Og det er jo også det, der er tilfældet. Når jeg skrev, at det offentlige formelt ledes af politikerne, så mener jeg, at EU udstikker rammer for, hvad disse politikere må og skal gøre. Det hele er bundet op på pagter i EU (Euro-plus pagten sætter normer for samfundets udvikling). Pagter der er lige så rigide som dem i Pagtens Ark i sin tid og lige så mystiske.

 

Cui bono?

En del eksilrussere synes i den seneste tid at være blevet »ekspederet« eller forsøgt »ekspederet«. Det er gået ud over en dobbeltagent, der for nogle år siden blev udvekslet, hans datter (begge har foreløbig overlevet) og forskellige forretningfolk med et tvivlsomt rygte (især i Rusland). Mordforsøget på dobbeltagenten og hans datter skal være sket med en eksotisk nervegift udviklet i Sovjet for længe siden. En politimand blev også forgiftet. Andre ofre er blevet kvalt, eller dødsårsagen er ikke kendt.

Putin har fået skylden for disse angreb, og det er da rigtigt, at Rusland på en eller anden måde er den første tanke, der melder sig, når man leder efter bagmændene bag disse dramatiske mord. Men jeg sidder og undrer mig over, hvad Rusland og/eller Putin dog skulle have at vinde ved disse mord? Var disse personer så farlige for Putin, at det var risikoen værd? Næppe. Og der er så mange tvivlsomme forretningsfolk både inden for og uden for Ruslands grænser, at »opgaven« synes uoverkommelig. Desuden er det en usædvanlig adfærd at likvidere en spion efter han er blevet udvekslet. Det kan undergrave hele »spionfaget«. Og brug af giftgas er en så voldsom og usikker metode, at konsekvenserne reelt er uoverskuelige. Det kan faktisk opfattes som en krigshandling.

Læs mere…

 

Obey, thou lowly servant!

»Open the pod bay doors, HAL!« Siden computeren var ung og fremtiden stadig var lys, har vi set frem til at kunne styre maskiner med talte ord. Computere og robotter lod sig på film og i fjernsynet dirigere rundt med talte kommandoer – når de da ikke gjorde oprør og slog ned for fode eller på anden måde forårsagede ulykker (begyndende med robotten i »Metropolis«). Det var endda muligt at have en begavet samtale med en computer – engang i den nærmeste fremtid.

Læs mere…