Hjem

Sidste

Populære

RostaVinduet - Forsiden

Cui bono?

En del eksilrussere synes i den seneste tid at være blevet »ekspederet« eller forsøgt »ekspederet«. Det er gået ud over en dobbeltagent, der for nogle år siden blev udvekslet, hans datter (begge har foreløbig overlevet) og forskellige forretningfolk med et tvivlsomt rygte (især i Rusland). Mordforsøget på dobbeltagenten og hans datter skal være sket med en eksotisk nervegift udviklet i Sovjet for længe siden. En politimand blev også forgiftet. Andre ofre er blevet kvalt, eller dødsårsagen er ikke kendt.

Putin har fået skylden for disse angreb, og det er da rigtigt, at Rusland på en eller anden måde er den første tanke, der melder sig, når man leder efter bagmændene bag disse dramatiske mord. Men jeg sidder og undrer mig over, hvad Rusland og/eller Putin dog skulle have at vinde ved disse mord? Var disse personer så farlige for Putin, at det var risikoen værd? Næppe. Og der er så mange tvivlsomme forretningsfolk både inden for og uden for Ruslands grænser, at »opgaven« synes uoverkommelig. Desuden er det en usædvanlig adfærd at likvidere en spion efter han er blevet udvekslet. Det kan undergrave hele »spionfaget«. Og brug af giftgas er en så voldsom og usikker metode, at konsekvenserne reelt er uoverskuelige. Det kan faktisk opfattes som en krigshandling.

Læs mere…

 

Obey, thou lowly servant!

»Open the pod bay doors, HAL!« Siden computeren var ung og fremtiden stadig var lys, har vi set frem til at kunne styre maskiner med talte ord. Computere og robotter lod sig på film og i fjernsynet dirigere rundt med talte kommandoer – når de da ikke gjorde oprør og slog ned for fode eller på anden måde forårsagede ulykker (begyndende med robotten i »Metropolis«). Det var endda muligt at have en begavet samtale med en computer – engang i den nærmeste fremtid.

Læs mere…

 

Tjah

the_choice_l

Senest opdateret (Søndag, 11. marts 2018 15:26)

 

Nye fremskridt truer

Mens vi med voksende tålmod og øvelse afventer Letbanens komme, sker der en lille ændring i den kollektive trafik (hvad der nu er tilbage af den). De gamle periodekort af pap udgår, og erstattes af et elektronisk rejsekort. En lille ændring og da papkortene har fungeret fortrinligt i årevis, er der ingen grund til, at de ikke også skal moderniseres. Hvorfor skal man lade noget fungerende tilbage, klippekortene er jo erstattet af apps. Vi må bøje os for fremskridtet.

Det moderne rejsekort har da også en masse »fordele«. Hvor jeg i dag kan se, at kortet gælder til og med d. 27. februar, så vil jeg for fremtiden skulle stole på, at en evt. optankningsaftale fungerer, og at det store digitale system faktisk også fungerer, når jeg bipper mit kort ind, når jeg stiger på bussen. At det af og til tager lang tid for andre rejsende, at få lortet registreret (det ser jeg meget tit), og at det vil forsinke busserne yderligere, er småting. Skulle det ved en kontrol vise sig, at elektronikken ikke har fungeret, så vil tvivlen altid falde ud til Midttrafiks fordel. Altså er der ingen grund til at begynde at skælde ud. For modsat periodekort og klippekort kan jeg selv ikke se, om jeg har gjort min pligt til systemets tilfredshed.

Rejsekortet har en vis tradition for, at passagerne er klienter, der rager systemets designere en høstblomst. Muligvis gør de dog alt, hvad de evner, og ingen er forpligtet ud over sine evner. Den farceagtige procedure, man skulle gennemføre, hvis man fik et nyt dankort, er velkendt. Politikens At Tænke Sig lavede en parodi, hvor det eneste, der ikke var ordret gengivet, var kravet om at afsynge Kong Kristian. Man kunne ikke bare skifte sit kort, man burde tage tre dage fri. Nå, det er vist blevet lidt smartere, dog skal man helst også have en fungerende jernbanestation i nærheden.

Læs mere…

 

Kristendommens iboende svaghed

Ud over at kristendom, som enhver anden religion, er baseret på en tro på væsner og kræfter, der på forunderlig vis er hinsides videnskabelig erkendelse, så slæber kristendommen rundt på en del særegne modsigelser. En af årsagerne er, at kristendommen, i hvert fald de mest bogstavtro grene af den (fundamentalisterne), stædigt hævder, at Biblen i sin helhed er Guds ord, ikke menneskelige beretninger, fortolkninger og udlægninger, men det ene, sande og ufejlbarlige ord. Og at Biblen derfor er uden modsætninger. Hvilket i sig selv er noget af et mirakel. For hvor mange mennesker var det egentlig, at Jesus bespiste med de par brød og de par fisk? Hvordan fandt Skabelsen sted? Hvor mange kvinder blev skabt i Skabelsen? Hvem var Adams første kone egentlig? Og hvordan kan det være, at Jesus fuldbyrder en masse profetier fra Det Gamle Testamente, som faktisk ikke findes i Det Gamle Testamente? Hvis man insisterer på, at Biblen er konsistent, sand og evigt ufejlbarlig, så bliver man enten indlagt – eller politiker. For så bliver Biblen det ultimative våben mod de vantro. Deus vult!

Læs mere…

 

Logik for NRA?

The only thing that will stop one maniac with a semi-automatic gun is a throng of maniacs with automatic guns.