Hjem

Sidste

Populære

RostaVinduet - Forsiden

Det rette værktøj?

Vi sidder i en båd. Båden er læk, og vandet siver ind. Vi må lænse båden. Til dette formål har vi en fin sigte. Altså sådan en dims med trådnet i bunden, som man normalt bruger til at fjerne klumper fra mel og fremmedlegemer fra lervælling. Men vi skal altså bruge den til at lænse båden med. Efter at have forsøgt at øse vandet ud med sigten i »nogen tid«, må vi konkludere, at det ikke rigtigt hjælper. Så vi kræver at få enten flere sigter eller en, der er meget større. Baseret på vore hidtidige erfaringer.

I en helt anden situation har vi et EU, hvor vi har problemer med tiltagende fattigdom. Og hvor rigdommen bliver mere og mere ulige fordelt. Hvor smarte folk kun undtagelsesvist skal forklare sig i retten, om hvorfor de simpelthen var nødt til at tage millioner eller milliarder fra den ene eller den anden kasse. At de faktisk var ofre for det hullede system.

Vi har også problemer med forurening, klimabelastende udledninger og misbrug af verdens ressourcer. Der har været succeshistorier gennem tiden. DDT blev forbudt, freon og halon blev forbudt, selv om det tog meget lang tid. Kogalskaben synes at være blevet stoppet (selv om nogle frygter, at den først for alvor skal til at ramme mennesker). Hullet i ozonlaget ved polerne giver varierende meldinger. Sommetider sker der fremskridt, somme tider er det værre. Men vi bevarer håbet. Der blév reageret. Til sidst.

Bierne og de andre insekter er vi godt på vej til at få has på. Nogle mener, at vi allerede har udryddet omkring 70 procent af dem i EU. Det kniber så lidt med myg og lus, der synes ret sejlivede. Mange sprøjtegifte (nej, det skal hedde »planteværnsmidler«) er stærkt mistænkt for at være mere giftige end godt er, for insekter, fugle, fisk og mennesker. Men her kan handlekraftige politikere skære igennem. Og få udsat et forbud til der foreligger entydige beviser og metaanalyser, der viser, at de faktisk er så farlige som »tosserne« hævder.

Udledningen af drivhusgasser gør også fremskridt. Vi har aldrig udledt så meget som nu. Men vi har fået indført sparepærer. Desværre er vores energiforbrug bare blevet så meget større i mellemtiden. Men meningen var skam god nok.

Engang i tidernes morgen blev det fortalt, at EU ville forenkle vore eksportvirksomheders vilkår ved at standardisere stik af alle slags, så et fjernsynsapparat kun skulle produceres med én type elstik og én type antennestik. Det har man så måttet opgive, besværet og forviklingerne var uoverkommelige. Men det gør faktisk ikke noget. For vi har ikke rigtigt nogen fjernsynsproduktion tilbage.

Og så er det, at vi får at vide, at vore problemer kun kan øses – undskyld, jeg mener løses – med ét probat middel. Mere sigte – undskyld, jeg mener naturligvis mere EU!

 

Syrienskrigere og germansk sædvane

Børn af danskere, der er rejst til Syrien for at kæmpe for Islamisk Stat, skal fratages deres danske statsborgerskab. Vi straffer nogle børn, meget små børn, for de forbrydelser deres forældre måtte have begået. Endda uden at stille hverken forældre eller børn for en domstol. Det siges, at vi må beskytte os mod de forbrydelser, der måske engang vil blive begået af børnene. Åbenbart er børnene på magisk vis indpodet med terrorgener?

For det første, er danskere, der begår forbrydelser i udlandet, også Danmarks problem. Vi kan ikke frasige os ansvaret for at retsforfølge dem, for at anbringe dem i et fængsel, hvis de findes skyldige ved en domstol. Vi forventer jo stadig, at forbrydere, som bliver udvist fra Danmark, bliver modtaget af deres respektive hjemlande.

For det andet er det at straffe mennesker for forbrydelser, de ikke har begået, som andre har begået, og for forbrydelser de sådan rent hypotetisk kunne tænkes at ville begå i fremtiden, når/hvis de engang vokser op, noget mærkværdigt. Det er ikke ganske uhørt. I Nazityskland kunne slægtninge blive straffet for de forbrydelser (efter nazistisk målestok), som andre havde begået. Det kaldet man Sippenhaft. Ideen var afledt af klanens ansvar for at udrede erstatninger, mandebod, i gammel germansk sædvaneret. Nu skal det så også være norm for visse forbrydelser her i landet. I forvejen kan man sætte en hel familie på gaden, hvis et af børnene har udviklet sig til vaneforbryder.

Det hævdes, at man på internettet ikke må sammenligne folk og regeringer med nazister. Men hvad skal man så sammenligne med i dette tilfælde? Man straffer ganske uskyldige for andres forbrydelser – som afskrækkende foranstaltning.

Og derpå forventer man, at der skal gælde andre regler for Danmarks forhold til egne borgere, end der gælder for andre landes forhold til deres borgere.

Rent bortset fra, at det nok er klogere at få de krigeriske forældre anbragt i et dansk fængsel, underkastet en social »omskoling«, end at lade dem fortsætte deres nuværende »karriere«. Og at få deres børn adskilt fra forældrene og sørge for, at de dels overlever, dels ikke selv ender som »krigere«.

Vi bekæmper nok bedst forbrydere ved ikke selv at blive forbrydere.

 

Forvirring

Kurderne er vore allierede i vor fælles kamp mod Islamisk Stat og al Qaeda. Derfor straffer vi folk, der støtter kurderne. Og naturligvis kurderne (det var noget med en lokumsaftale om at få Anders Fogh Rasmussen afhændet til NATO).

Vore fjender er al Qaeda og Islamisk Stat. Derfor holder vi os meget gode venner med Saudiarabien og deres kødhakker-kronprins.

Vi finansierer også Islamisk Stat ved at afmontere vores skattevæsen, så de frit kan lænse statskassen.

Vi gør altid, hvad USA forlanger af os. I hvert fald når først USA har fundet ud af, hvad deres præsident mener. Indtil videre. Måske.

Vi støtter de basale menneskerettigheder. Derfor straffer vi de soldater, der afslører vore troppers brud på menneskerettighederne, hårdt.

Vi følger altid sandheden. Derfor røg den fyr, der fortalte sandheden om løgnen bag Irak-krigen, i spjældet. Sandheden er kostbar og tåler ikke dagens lys. Løgnen er så dansk som leverpostej.

Vi er miljøbevidste. Sladrer nogen om, at der f.eks. svines med kemikalier under olieboring i Nordsøen, så udleverer vi navnet (på sladrehanken) til Mærsk.

Vi er altid på den rette side. Uanset hvor tit vi skal skifte side. Fra at være naziallieret til USAs lydstat.

Når en udlænding begår grove lovovertrædelser (også af og til mindre grove) bliver de ofte udvist. Også selv om de skulle være født her i landet. Vi forventer, at deres »hjemlande« står klar til at tage imod dem. Derimod kan Danmark ikke forventes at tage imod danskere, der sidder fængslet i udlandet, hvis de er ubehagelige nok. Og slet ikke børn af disse »ubehagelige«, selv om børnene da for pokker må anses for fuldkommen uskyldige.

 

Nu forstår jeg, hvorfor der altid serveres rigelige mængder af alkohol ved diplomatske sammenkomster!

 

Abortmodstand - skinhellige sataner

Nogle amerikanske stater er i fuld gang med at afskaffe retten til abort. Undtagen – måske – i de tilfælde hvor kvindens liv er i fare, hvis graviditeten fortsættes. Abort skal være forbudt, også i de ekstreme situationer, hvor graviditeten skyldes voldtægt, også overgreb fra voksne mod pigebørn. For når Gud™ har udvirket det mirakel at skabe en graviditet, bør mennesker ikke blande sig. De kristnes gud udvirker nu af og til sine mirakler på ganske perverse måder!

Paven, den store brobygger, har for nogen tid siden udtalt, at abort er ganske som at hyre en lejemorder. Smuk sammenligning. Den katolske skinhellige kirke har måske ikke helt det samme omfangsrige problem, da de præster, der ikke kan overholde det mærkværdige krav om cølibat, lige så gerne forgriber sig på kordrengene som på pigerne. Det giver naturligvis ikke uønskede graviditeter i samme omfang.

Skinhelligheden skyldes dels, at man stiller større krav til andre, end man selv magter at leve op til. Dels at man ikke tager højde for, at mennesker nu engang er mennesker. Ikke fiktive helgener. Når amerikanerne udbreder nødhjælp og evangelier i f.eks. Afrika, er det med det meget lidt funktionelle budskab, at seksuel afholdenhed løser alle problemer. Så undervisning i brugen af prævention er ikke velset. Selv om p-piller kunne forhindre de uønskede graviditeter – de Guds mirakler – der ofte ødelægger unge pigers muligheder for at få en ordentlig uddannelse. Og selv om kondomer måske kunne have forhindret HIV-smitte. Det er måske også et Guds mirakel?

Abortmodstandere omtaler gerne sig selv som »pro life«, dvs. tilhængere af fri abort er »pro death«. Men hvor mange af disse pro life'ere gør noget for 1) at forhindre uønskede og ulykkelige graviditeter? 2) Gør noget for at forbedre livskvaliteten for de vordende mødre, for børnene og for de mere eller mindre rudimentære familier, der er resultatet af den megen »life«?

Har man set højrefløjen gøre noget for en bedre

seksualundervisning? For en seksualundervisning i det hele taget? For adgang til gratis prævention? For adgang til uddannelse. Også efter en evt. fødsel? For adgang til sundhedsundersøgelser under graviditeten? For adgang til ordentlig kost. Og et rimeligt liv? For adgang til sundhedspleje for mor og barn efter fødslen?

Dødeligheden for kvinder med uønskede graviditeter er i mange lande ret stor. Når barnet har fået »life«, er det ikke af nogen interesse for de kristelige. Den slags ville kræve skatteændringer, ja samfundsændringer. Rigdom for de rige og død for de fattige er et udtryk for »Guds orden«© og vilje. Den må vi ikke modarbejde.

Bekæmpelse af fattigdommen er nok det vigtigste, da den omfatter sundhed og uddannelse. Og dermed at mange problemer kan undgås fra starten af. Men de uønskede graviditeter fastholder forældrene, hvad enten de er par eller enlige mødre, i fattigdom og elendighed.

Angrebene på retten til abort rammer de fattigste hårdest. De velhavende kan (i et vist omfang) betale sig fra problemerne. Retfærdighed og rimelighed er en vare, der købes og sælges. Det er de fattigste, der bliver ramt hårdest af et uønsket barn.

Et af de smukkeste steder i Det Nye Testamente er det sted i Johannesevangeliet, hvor Jesus ikke vil dømme en kvinde, der er »greben i hor«, da hendes anklagere er stukket af i skam. »Lad den der er uden synd, kaste den første sten.« Stedet er vist tilføjet på et senere tidspunkt – muligvis af en kristen skriver med forstand på mennesker. I modsætning til de skinhellige sataner, der hjemsøger kristenheden. Jesus bliver også citeret for, at man skal dele med de fattige. Ikke samle sig rigdom.

Jesus havde ikke fået lov at leve mange måneder i dag. Lo clamaron con balas a una cruz!



 

Arbejdsmiljø – og de nye hellige

Det er vel et fremskridt, at borgerlige politikere er begyndt at interessere sig for arbejdsmiljøet. Godt nok kun på Bagagehåndteringen i Kastrup og også kun, hvis man kan pege fingre ad 3F. Og kun fordi organiserede arbejdere har forsøgt at forklare dem, der helst kører på frihjul, at man kun står stærkt, når man står sammen.

De borgerlige har i årevis udsultet Arbejdstilsynet, så det slet ikke magter at holde øje med arbejdsmiljøet, hverken det fysiske eller det psykiske. Den ene rædselshistorie efter den anden har ikke fremkaldt nogen reaktion, har ikke udløst nogen bekymring. Folk bliver båret ud fra arbejdspladserne, eller humper hjem med slidte ledemod. Eller de bryder bare sammen, inden de samles i hoben af langtidssygemeldte.

Men åbenbart er nogle 3F'eres »rå tale« et større og anderledes problem end f.eks. at blive mast under en betonplade.

 

Letbane-blues

Den er banal, men egentlig meget passende. Man kan ikke bare tage letbanen, når man skal til Århus. Eller hjem igen. I hvert fald skal man have mange hundrede kroner til en taxa (man kan tage en taxa under rejsegarantien, men man skal selv lægge ud). 

Lightrail-of-Mordor