Hjem

Sidste

Populære

RostaVinduet - Forsiden

Mind over matter – og projektstyring

Vi er alle blevet præsenteret for opbyggelige historier om berømte mænd (kvinder forekommer, omend de nævnes sjældent), der gennem historien har troet på en idé, og som ved stædigt at holde fast i den trods modgang, tilbageslag og omgivelsernes tvivl og modstand, har bevist idéens rigtighed og ført den igennem til sidst. Viljen sejrer til sidst. Viljen sejrer altid i de opbyggelige historier (om det så er fra OTA-bøgerne eller Børnebladet). Gak du hen og gør ligeså, når du bliver voksen, lille ven.

Columbus opdagede Amerika, selv om ingen andre troede på idéen om at sejle mod vest. Edison skabte den elektriske pære, som vi levede med i mere end 100 år (og delvist stadig lever med) og skabte naturligvis også det første elektricitetsværk (og en masse andet). Amundsen kæmpede sig frem til Sydpolen som den første (han var nu ikke alene om turen), Magellan sejlede rundt om Jorden (han døde godt nok undervejs, men – you get the general idea? – det blev han kun en større helt af). Cæsar underlagde sig Gallien. Og sådan fortsætter det.

Læs mere…

 

Det primære?

Hvis alting skulle vurderes og vedtages ud fra det ene (eller det primære) kriterium, om det kan svare sig – eller hvilken forrentning det vil give, ville vi godt nok komme til at leve i en trist og død verden. For rentabilitet er ikke noget godt mål for lykke. Man kan ikke lave en matematisk modellering af, hvad der er godt, smukt eller rart. Eller for den sags skyld sjovt. Man prøver godt nok noget i den retning med »fokusgrupper« eller testscreeninger af f.eks. film. Griner forsøgspublikummet ikke nok, klippes filmen om og får en anden (happy) ending. Man kan ikke bruge økonomiske kriterier til at afgøre, om man f.eks. skal give kræftpatienter et længere liv, eller om man skal bedre vilkårene for f.eks. psykiatriske patienter? Er f.eks. EU godt, hvis det kan betale sig (og for hvem?)? Skal et kunstværk kun skabes, hvis der er et sikkert marked for det? Skal et manuskript skrives for at sælge billetter eller for at skabe? Så står vi meget hurtigt med maskinfremstillede værker eller stupide tv-show.

Men det er jo tilfældet. Faktisk lever vi i en meget trist verden.

 

Farlige borgere?

Inger Støjberg, der åbenbart har fået abstinenser efter ikke at have været på forsiden i knap en uge (stræber hun Lille-Lars fra Græsted efter magten?), er atter faret i »blækhuset«: Muslimer bør holde ferie i ramadan-måneden, da de er til stor fare for andre mennesker, når de raver rundt halvt bevidstløse af sult. DF mener naturligvis noget vildere, og vil have fastende muslimer fyret. Socialdemokraterne har ikke forsøgt at stikke dén – endnu da?

Der er godt nok ingen, der har lagt mærke til noget problem med ulykker på grund af ramadanen. Ikke-muslimer, der også faster af og til, siger, at det kan man sagtens holde til. Måske skærper det ligefrem sanserne. Det er jo ikke en måneds streng faste i bedste Jesus-stil, det er faste om dagen og så et hyggeligt måltid med familie og evt. venner om aftenen. Endda et måltid uden alkohol.

Men der er en anden gruppe, hvis religiøse udskejelser medfører stor fare for dem selv og andre. Nemlig de kristne danskere (og en del ateister), der i de 1½ til 2 måneder, som julemåneden varer, vælter rundt fra brandert til brandert, fra J-dag til julefrokoster, kun adskilt af perioder med tømmermænd. Disse branderter plejer normalt at tage en taxa eller bussen hjem, klogeligt nok, men nogle tager bilen. Politiet er nødt til hvert år at køre en større kampagne for at få stoppet bare nogle af spritbilisterne. Men de er ikke muslimer og er derfor ikke noget politisk problem. Det burde de måske være.

 

Er vi alene?

Fermis paradoks er formuleringen af spørgsmålet, hvordan kan det være, at vi ikke har hørt eller set noget til andre civilisationer i Universet? Eller for den sags skyld bare i vores egen galakse? Galaksen er enorm og har praktisk taget ufatteligt mange stjerner. Enrico Fermi er død for længst, og han havde ingen anelse om de senere års opdagelser inden for astronomien: At planeter er så almindelige omkring stjerner, at det efterhånden må anses for et særsyn, hvis en nogenlunde anstændig stjerne (dvs. visse typer af stjerner) ikke har en eller to håndfulde af dem. Mysteriet er altså kun blevet større. Meget større.

Jorden blev dannet for lidt over 4 milliarder år siden, sammen med Solen og de andre planeter. Ganske kort efter, at den havde fået en fast skorpe med flydende vand på, finder man de første indiskutable tegn på liv på Jorden, bakterier. Der har eksisteret liv her i mere end 3,8 milliarder år. Ud fra dette ene eksempel (en farlig praksis), må man antage, at opståen af liv er en ret almindeligt forekommende begivenhed, hvis betingelserne ellers er til stede.

Så hvorfor hører vi intet til andre civilisationer i galaksen?

Læs mere…

 

Evig fordømmelse er kostbar

Segregeringsministeren, eller hvad hun nu egentlig laver, ønsker at indføre en regel, således at enhver ikke-dansker her i landet skal fortabe enhver mulighed for nogensinde at få dansk statsborgerskab, hvis vedkommende er dømt for bandekriminalitet.

Selv om man ikke har stor sympati for hårdkogte gangstere, eller for små aspirerende lommegangstere, så er det en tåbelig politik.

John Milton skrev for længe siden et religiøst digterværk, »Paradise Lost«. I det lader han overdjævelen, efter at de faldne engle har gjort oprør mod gud, er blevet smidt ud af himlen og styrtet ned i helvedet, udbryde: »What reinforcement we may gain from hope, if not what resolution from despair!« Denne totale fortvivlelse får djævlene til at samle kræfterne til endnu et stormløb på himlen (med kanoner – helvede er jo rigt på svovl og andre stærke sager). Det mislykkes – naturligvis – men det er en dyr kamp.

I dag kan en dømt kriminel, der har forbedret sin opførsel, er blevet lovlydig og har demonstreret dette i en længere årrække, stadig opnå dansk statsborgerskab. Der er et håb, en mulighed, om man vil en belønning at se frem til. Dette skal altså ikke længere være muligt. Også selv om bandekriminaliteten har været mere beskeden. Hvis der ingen grund er til at blive lovlydig, hvis man for al fremtid skal være en ikke-borger, et udskud, så kan det vise sig meget kostbart for samfundet.

De konsekvente politikere har sikkert en masse gode ideer om evige fængsler (de er også meget dyre) eller at deportere personerne. Man kunne godt betvivle det rimelige i, at mennesker der er opvokset og måske født her i landet, made in Denmark, skal gøres til en plage for andre lande, der egentlig ikke har noget forhold eller ansvar for dem eller deres gerninger.

Man kan også nævne en masse humanitære eller religiøse grunde til at tilgive og give folk en chance til. Bl.a. vil det gøre noget godt også for de mennesker og den stat, der magter tilgivelsen. Sådanne argumenter har dog en lav værdi for tiden. Men tilgivelse kan faktisk betale sig. Fordi folk ikke bliver trængt op i et hjørne, som de ikke kan komme ud fra. De behøver ikke kæmpe til døden som Billy the Kid og andre desperadoer. Eller hvad den slags nu kalder sig i dag.

 

Lov er lov eller lov er ikke lov

»I Danmark har vi nogle love, der skal overholdes!« Dette er et almindeligt udsagn fra politikere. Loven gælder, loven skal overholdes, for ellers falder alt fra hinanden. Man kan fortsætte: »Og så har vi nogle love, der ikke nødvendigvis skal overholdes.« Man behøver strengt taget ikke at betale sin skat, hvis man ikke har lyst. Man må gerne køre hurtigere end reglerne ellers siger, hvis man har travlt. Der er endda opfundet en imaginær regel, der siger, at man ikke må genere trafikken ved at overholde hastighedsgrænserne. Fredningsbekendtgørelser gælder ikke for store godsejere. De er nemlig ikke i stand til at læse et kort eller i øvrigt at se skarpt, når en gravhøj står i vejen. Man er en skurk, hvis man har en pistol i bukselinningen, men en riffel i bagagerummet på ministerbilen er noget helt andet. Der er regler om ministeransvar, der er internationale konventioner om beskyttelse af flygtninge, men ingen af dem gælder, hvis flygtningene kan tænkes at være muslimer. Man må da også gerne pløkke en ulv, hvis den truer en traktor (f.eks. ved at løbe væk fra traktoren). Bestikkelse er forbudt, men hvis jeg får pengene til min egen fond, så er det ikke bestikkelse. Heller ikke hvis du kan købe dig til særbehandling.

Men gud nåde og trøste dig, hvis du er enlig og på kontanthjælp og har haft »overnattende gæster« for tit!