Jeg har fået en skrivelse fra Jyllands-Postens Lokalaviser. Økonomien i at dele lokalavisen ud er åbenbart blevet så dårlig, at jeg bliver bedt om at vælge mellem ingen lokalavis og et mere eller mindre begrænset antal reklamer. Jeg har Reklamer Nej Tak! Jeg kan selv vælge, hvilke reklamer jeg fremover vil modtage (men som jeg altså ikke behøver læse), men jeg skal modtage mindst fem om ugen.
Sådan set kan jeg var ligeglad, jeg vil nødigt undvære avisen. Men bliver nytteværdien for de firmaer, der udsender ”løse reklamer”, større af, at jeg smider reklamerne ulæste i papirspanden? Næppe. Men de får lov at betale en lille smule mere – også i tryk. Hvis jeg i stedet dropper lokalavisen, så vil nytteværdien af en annonce i avisen falde en lille smule. Indtægten til lokalavisen vil måske blive lidt mindre.
Det giver måske mening i et regneark, men kun fordi en økonomisk model af reklameindtægter netop kun er en model. Reelt må alle blive en lille smule tabere. Og papiret går direkte i papirmøllen og bliver til f.eks. æggebakker.
Valget skal ske ved at skanne en QR-kode. Jeg har vist et udklip om, hvordan man afkoder en QR-kode manuelt. Hvis ikke kan jeg jo tage den med på arbejde. Hvis jeg ikke reagerer, vil jeg modtage alle reklamer.
Men jeg er nok bare blevet tosset, for det kan da ikke være verden, der er meget underlig. I hvert fald er æggebakker af mindre betydning end krig, klima og klokkefrøer.